Året har ikke været godt for de danske vinbønder. Det har fået store konsekvenser, og store dele af høsten må smides ud.
Året 2022 har på mange måder været et katastrofeår, når man ser sig rundt i verden. Men også herhjemme er der dem, der har haft et meget dårligt år.
Det skriver Nordjyske.
Samtidig har året på ingen måde været gunstigt for de danske vinbønder, og nu melder den økologiske vingård, Nygårdsminde Vingård, der ligger ved Brønderslev, at op mod fyrre procent af høsten er lige til lossepladsen. Synderen er meldug, der er en stor gruppe af svampeslægter, der er parasitter på levende blade og skud.
Som følge af den dårlige høst, må hvad der svarer til tusinde flasker vin smides ud.
”Men det er en udfordring at lave økologisk vin i Danmark,” siger vinbonden Jan Lunde, der også fortæller, at 2022 har været det hidtil værste år i hans tid som vinbonde.

