Papirarbejde tager tid og koster penge, og det vil langt de fleste virksomheder derfor gerne skære ned på. Det har man fundet løsningen på hos Materialepladsen.
I de seneste ti år har danske Materialepladsen haft ca. de samme serviceydelser på hylderne – med døgnåbne pladser, så byggevirksomheder har kunnet afhente materialer på alle tidspunkter.
Men tiderne er under udvikling, og det kræver, at virksomheden rykker med i samme retning. Derfor har man nu sat et digitalt setup i verden, der kan registrere de forskellige leveringer og afhentninger på det enkelte kundenummer, har været stærkt medvirkende til succesen.
Det er ifølge Ken Jensen, formand for CPK Gruppen, en stor hjælp i hverdagen – både hvad angår tilgængelighed og tidsbesparelse.
“Vi sparer hurtigt en halv til en hel time per sag, fordi brolæggeren ikke skal hente kvitteringen hjem, notere hvilken kunde det er til, og give videre til mig, så jeg kan bogføre. Det hele oprettes automatisk på det kundenummer, vi har oprettet og tastet ind. Det er virkelig nemt, og alle sparer tid og penge på det,” siger han.
Materialepladsen startede oprindeligt som en vognmandsvirksomhed, men har med tiden udviklet sig i en helt anden retning. Med baggrunden i transportsektoren giver ifølge direktør, Allan Johansen, en forståelse for effektivisering inden for entreprenørvirksomheders indkøb og fragt.
Derfor har de døgnåbne pladser også været omdrejningspunktet i virksomheden, hvor fleksibilitet er et af nøgleordene.
“Dertil kommer vores digitale værktøjer, som gør, at vi kan holde døgnåbent ubemandet, men også at det enkelte køb kan registreres på kundekonto og sagsnumre, der ikke bare sparer vores erhvervskunder meget tid, men også sørger for, at der er færre fejl,” siger Allan Johansen.

