Den danske biotekvirksomhed, Tetra Pharm Technologies, udvider sin direktion med Steen Jakobsen, Chief Financial Officer (CFO) og Jacob Schlundt, Chief Marketing Officer (CMO), hvilket betyder, at direktionen fremover vil have seks medlemmer.
Der kommer hele to nye ansigter til direktionsgangen på Tetra Pharm Technologies, der udvikler og fremstiller medicinske præparater rettet mod det endocannabinoide system til behandling af neuropatiske smerter, sklerose og mentale lidelser.
Det er to erfarne herrer, der fremover bliver en del af virksomheden, og det glæder CEO, Martin Rose.
“Tetra Pharm Technologies har fået en størrelse, der gør det nødvendigt at udvide direktionen. Vi er meget ambitiøse omkring vores fremtidige vækstpotentiale, og at vi nu udvider direktionen med erfarne profiler som Steen og Jacob skal ses som en både naturlig og rettidig styrkelse af virksomheden”, siger han.
Steen Jakobsen kommer fra en stilling som Vice President i Dubai’s Department of Economy and Tourism. Han kommer til den nye stilling med solid erfaring inden for strategi, finansiering og ledelse, og han får ansvaret for den samlede økonomifunktion hos Tetra Pharm Technologies.
“Tetra Pharm Technologies er en fantastisk spændende virksomhed med stærke værdier og en lovende fremtid, som jeg er stolt af at blive en del af. Jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte positive udvikling og til at accelerere vores særdeles ambitiøse vækststrategi i samarbejde med mine nye kolleger.”
Jacob Schlundt kommer fra jobbet som Head of Marketing & Communications hos Aon Denmark, og skal bidrage med sin erfaring indenfor markedsføring, kommunikation og eventplanlægning til at styrke Tetra Pharm Technologies globale position og profil.
“Jeg er meget motiveret af Tetra Pharm Technologies fokus på at skabe effektive præparater, der er til at betale, og jeg glæder mig til at kunne gøre en oprigtig forskel for patienter og deres familier. Jeg ser ligeledes frem til at udvikle mig personligt og fagligt i et team af fremsynede, kompetente og dedikerede kolleger,” siger Jacob Schlundt.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

