Stig Lohmann-Devantier sætter sig fremover for bordenden af Byggeri-divisionen i Sweco. Han kommer med mangeårig erfaring som både bygherre, rådgiver og entreprenør med indgående kendskab til bygge- og energibranchen i ind- og udland.
”Som bygherrerådgivere, byggeledere og arbejdsmiljøkoordinatorer spiller vi en vigtig rolle ved at hjælpe private og offentlige bygherrer godt fra start til mål, bidrage med værdi og skabe tryghed i de spændende tider, hvor samfundsudviklingen og nye lovkrav sætter rammen for en fælles bæredygtig fremtid,” siger Stig Lohmann-Devantier i forbindelse med sin ansættelse.
Han er oprindeligt uddannet maskiningeniør med speciale i energi og installationer og har en HD i ledelse og organisation.
Derudover kommer han med mange års erfaring fra bl.a. Ørsted og ABC – rådgivende ingeniører, og har blandt andet har fungeret som afdelingschef med ansvar for 80 medarbejdere inden for bygherrerådgivning og byggeledelse herunder ansvar for strategi, kunder og udvikling.
”Stig er en erfaren profil med en bred faglig tyngde og en stor forretnings- og kundeforståelse. Jeg er meget glad for at få ham med ombord, og jeg er sikker på, at vi med Stig som ny afdelingsdirektør vil fortsætte med at udvikle forretningsområderne og styrke vores position som førende rådgiver på et konkurrencepræget marked,” siger Lars Bork, Divisionsdirektør for Byggeri i Sweco.
Stig Lohmann-Devantier tiltrådte sin nye stilling mandag d. 15. august, og afløser Henrik Leksø, der er skiftet internt til en stilling som afdelingsdirektør i Sweco Facilities Management.
“Jeg glæder mig til at blive en del af et utroligt, tværfagligt stærkt landsdækkende setup i Sweco og til sammen med mine nye kollegaer at gøre en forskel for hinanden og for vores kunder.”

