Online-betalingsløsningen OnPay oplever lige nu god vækst i et intenst marked. Et strategisk gearskifte har på bare seks måneder øget antal butikker med over 1.000, og målet er 5.000 nye butikker i løbet af det kommende år.
Markedet for betalingsløsninger er vokset ganske markant gennem de senere år, hvor adskillige nye løsninger har meldt deres ankomst på et markeder, der i dag oplever stor konkurrence.
Blandt de virksomheder, der de seneste år har fået foden i døren ind til dette marked, er dansk eOnPay, der på knap et halvt år har fået mere end 1000 nye butikker til at bruge sin løsning.
“Tilbage i 2023 besluttede vi at lave et strategisk gearskifte i forhold til, hvordan vi går til markedet. Oprindeligt har vi udelukkende brugt OnPay til vores egne webshops, men grundet markedsforholdene og en stor efterspørgsel besluttede vi også at tilbyde det til en lang række andre shops, herunder WooCommerce og Magento samt til åbne API’er. Det har virkelig givet os vind i sejlene,” siger Erik Bruun, der er E-commerce Sales Director hos OnPay.
Skønt OnPay allerede har oplevet en ganske stor fremgang på et halvt år, stiller man sig dog ikke tilfreds endnu. Erik Bruun har således allerede nu planer om, at få yderligere 5000 butikker til at bruge OnPay inden for det næste år.
“Det skal ske ved at bygge videre på det momentum, vi oplever lige nu. Væksten skal konkret bæres af flere elementer herunder onboarding af flere partnere, Dandomain-henvisningspartnere samt en styrket markedsføringsindsats. Derfor har vi indført et fordelsprogram, hvor vi tilbyder 20 procent i passiv provision til henvisningspartnere som f.eks. webbureauer.”