Der mangler bedre betingelser for at iværksættere kan søsætte deres forretninger og lade dem skalere i Danmark. Det skal regeringens nye strategi forhåbentligt rette op på, fordi danske iværksættere har en afgørende rolle i forhold til at løse nogle af samfundets allerstørste problemstillinger, mener Sine Linderstrøm, chef for SMV og Iværksætteri i DI – Dansk Industri.
Danmark skal være et iværksætterland, hvor både traditionelle erhvervsdrivende og de innovative virksomheder, der vil skalere og sætte deres præg på markedet, blomstrer. For sidstnævnte er der nogle særlige strukturelle udfordringer, vi skal turde tage fat i med en ny iværksætterstrategi. Men det betyder ikke, at vi skal glemme alt om at sikre bedre erhvervsrammevilkår for etablerede virksomheder og traditionelle iværksættere.
Regeringen forventes inden for meget kort tid at lancere sin længeventede iværksætterstrategi. En strategi, som i denne omgang bør fokusere på vilkårene for virksomheder i Danmark, der innoverer og nytænker nationale og globale markeder. Virksomheder, der har potentiale til at sætte Danmark på verdenskortet.
At sikre gode betingelser, for at Danmark er med i iværksætterkapløbet internationalt, er ikke en modsætning til at sikre gode rammevilkår for traditionelle erhvervsdrivende, som det bliver gjort til i tidligere indlæg i debatten om iværksætterstrategien her på Marketconnect. I Danmark sakker vi bagud i forhold til vores nabolande, når det kommer til at skabe iværksættere med vækst. Og de virksomheder, der får succes, forlader landet for at finde bedre muligheder for at skalere andetsteds. Det er en særskilt udfordring. Den skal løses, hvis Danmark bliver konkurrencedygtig på den internationale scene.
Vi skal luge ud i ukrudtet ét bed ad gangen
Danske iværksættere spiller afgørende roller i forhold til at løse nogle af samfundets allerstørste problemstillinger, ved at gøre brug af nyeste teknologiske muligheder og dermed også sikre konkurrenceevnen globalt. Men det går ned ad bakke, når vi sammenligner os med andre lande, der ligner os. Siden 2012 er Danmark faldet fra en niende plads til en 22. plads på listen over antallet af højvækstvirksomheder i Europa.
Derfor er det helt afgørende, at regeringens kommende strategi kommer til at sætte fokus på vækstiværksættere. Helt konkret mener vi, at målet for strategien skal være, at Danmark skal have mindst 1.000 vækstiværksættere i 2030.
For at komme i mål med den ambition skal regeringen turde reformere aktie- og kapitalbeskatningen, det skal være mere attraktivt for iværksætttere at tilbyde medarbejderaktier og så skal vi have alle talenter – uanset køn og baggrund – i spil.
Det er nogle af de tidsler, der er allermest hæmmende for dansk iværksætteri .Det er dem, vi skal luge ud i med en kommende iværksætterstrategi. Men det betyder ikke, at vi ikke også skal sikre bedre vilkår for virksomheder, som de er flest.
Til kamp mod bøvl og dårlige rammevilkår
Vigtigt er det også, at vi sikrer de bedst mulige rammevilkår for det brede erhvervsliv. Den dagsorden skal også være politikernes tegnebræt frem mod 2030. Dansk og europæisk erhvervsliv er i dag underlagt et hav af ny lovgivning og krav til indrapportering, som fjerner fokus fra virksomhedens kerneopgave og som besværliggør opstart og drift af nye såvel som etablerede virksomheder.
En stor del af den lovgivning kommer fra EU, hvor store dele af kampen om byrderne bør kæmpes. Og formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, har da også gjort kampen mod byrder til en af hendes mærkesager frem mod den forestående EU-valgkamp. En kamp, der heldigvis bliver taget seriøst af den Folketinget, som har nedsat en parlamentarisk arbejdsgruppe for at kigge på administrative byrder i en dansk kontekst.
Men lad os tage et bed af gangen..