Danmark er et godt sted at være iværksætter – men ikke desto mindre er rammerne om iværksætteriet ikke optimale, og det kan blive en klods om benet på alle de danske virksomheder, der skal skabe vækst, arbejdspladser og innovation, mener Simone Skovshoved, politisk chef i Danske Iværksættere.
Danmark har alle forudsætninger for at blive en førende nation inden for iværksætteri. Vi har talentet, ideerne og teknologierne. Men hvis vi ikke skaber de rette rammer, risikerer vi, at innovationen drukner i bureaukrati og manglende politisk prioritering.
Tre konkrete tiltag kan gøre 2025 til et skelsættende år for danske iværksættere: få EUs indre marked bundet endeligt sammen, mindsk bureaukratiet og tilbagerul den katastrofale afskaffelse af straksfradraget til IT- og software investeringer.
Det 28. regime!
Danmarks rigdom er bygget på frihandel og især det indre marked i EU. Men selvom vi hvert år vinder mange hundrede milliarder på at være en del af det, er potentialet stadig uforløst. For der er stadig for meget fragmentering i det indre marked, og vi handler stadig som 27 separate markeder, der alle har egne regler, fortolkninger og praksis.
Selvom det indre marked har eksisteret i 30 år, har vi stadig ikke formået at skabe et fuldt forbundet og forenet marked, hvor handel, velstand og innovation kan flyde frit. Bureaukrati er fortsat en betydelig vækstbarriere, som 91 procent af startups peger på som en stor udfordring.
Der er behov for nytænkning og ambitioner i et format, vi ikke har set siden visionen om et fælles marked begyndte at tage form.
Det, vi har brug for, er det, man i EU-kredse kalder “det 28. regime” – en fuld realisering af den drøm, de danske EU-kæmpere så i starten af 90’erne. Et ægte fællesmarked, hvor en dansk iværksætter kan ekspandere til Athen og Amsterdam lige så ubesværet som til Aalborg og Assens.
Afskaffelsen af straksfradraget for IT og software skal rulles tilbage – for innovation, vækst og Danmarks fremtid.
Simone Skovshoved.
Det kan måske lyde som en utopi – men i Bruxelles er det en reel drøftelse, og det burde ligeledes være den absolutte førsteprioritet at få sat i værk, når Danmark til sommer overtager formandskabet for EU.
En konkret afbureaukratiseringsplan
Alle regeringer har, så længe man kan huske, lovet afbureaukratisering i skåltalerne – og med god grund. Tusindvis af arbejdstimer spildes, og milliarder går til meningsløst papirarbejde og dokumentation.
Heldigvis ser vi nu konkrete skridt mod handling. Alex Vanopslagh og Liberal Alliance fremhæver “én-regel-ind-to-ud”-princippet. Hans Andersens (V) arbejdsgruppe under erhvervsudvalget har vist en konkret vej til at reducere 25 procent af erhvervslivets bureaukrati. Og den nye EU-Kommission har sat en ambitiøs målsætning om at skære 35 procent af de administrative byrder for startups og SMV’er.
Men afbureaukratisering kræver langt mere end bare færre regler – det kræver smartere regler. Vi skal skrue ned for ny regulering, der beskytter mod innovationens risici, og i stedet lave lovgivning, der aktivt fremmer innovation og vækst. Regler, der åbner for udvikling, investering og nye teknologier, fremfor at begrænse dem, er afgørende for at vende det innovationsgap, Europa står over for i forhold til USA og Kina.
Lykkes det at gennemføre en omfattende afbureaukratisering og smartere regulering, vil vi opfylde årtiers uindfriede løfter og samtidig sikre, at iværksætterne kan fokusere på det, der virkelig betyder noget for Danmark og Europa: at innovere, skalere deres forretninger globalt og bidrage til vækst og velfærd.
Danske startups bruger i dag enorme ressourcer på dokumentation og rapportering, der sjældent bidrager til deres kerneforretning. For iværksættere kan disse krav være forskellen på succes og fiasko. Gang på gang ser vi, at danske og europæiske iværksættere taber terræn til deres amerikanske konkurrenter, fordi de dér kan bruge tiden på at udvikle deres forretning i stedet for at rapportere om den. Det skal vi ændre – og det kræver modet til at prioritere innovation over bureaukrati.
Mulighed for straksfradrag til iværksætterne
Det sidste livsnødvendige tiltag for danske iværksættere er ikke en ny eller revolutionerende idé – tværtimod, det handler om at rulle en skadelig beslutning tilbage. Med vedtagelsen af regeringens såkaldte “iværksætterpakke” i slutningen af 2024 blev straksfradraget for IT- og softwareudgifter fjernet ad bagdøren. En beslutning, der allerede i år har efterladt iværksættere med store ekstraregninger og usikkerhed.
IT- og softwareudvikling er hjørnestenen i innovationen for danske iværksættere – ikke kun inden for tech, men på tværs af brancher. Teknologi bruges i alt fra hjælpemidler i ældreplejen til overfaldsalarmer for kvinder i nattelivet og andre hverdagens innovationer. Straksfradraget understøttede tidligere denne brede innovation, men nu står danske iværksættere uden det økonomiske rygstød, de havde brug for til at investere i produktivitet og konkurrenceevne.
Hvis “iværksætterpakken” virkelig skal gavne iværksætterne, må vi fjerne tidslerne. Afskaffelsen af straksfradraget for IT og software skal rulles tilbage – for innovation, vækst og Danmarks fremtid.
Handling kræver mod – har I det?
De tre konkrete tiltag ovenover kan styrke iværksætteriet betydeligt i Danmark og på tværs af Europa. Vejen er tydelig, og iværksætternes ønsker er klare – spørgsmålet er blot, om politikerne tør handle.
Jeg tror på det. Med Danmark som formand for EU i 2025 og en voksende erkendelse både i Bruxelles og på Christiansborg af Europas sløje konkurrenceevne og det massive innovationsgab til USA og Kina, står vi foran en kritisk tid. Nu er det tid til at omsætte alvoren til handling og sikre, at Europa genvinder sin styrkeposition.
Simone Skovshoved er politisk chef i Danske Iværksættere.