Det har været et begivenhedsrigt år i Shape Robotics, og den danske edtech-virksomhed har landet en lang række aftaler. Også årets afslutning byder på store ordrer.
Rumænien har gennem 2022 udviklet sig til en kernemarked for Shape Robotics, da man med sine produkter og teknologier spiller en stor rolle i opgraderingen og digitaliseringen af Rumæniens nedslidte skolesystem. Og her i årets afslutning er der igen kommet ordrer fra landet, denne gang til Shpe Robotics rumænske partner Network One Distribution.
Samtidig har man modtaget ordre fra en række danske kommuner, og nu også fra USA, og danskerne træder ind i 2023 med en forventning om en trecifret millionomsætning funderet på en effektiv salgsafdeling og et bredt partnerskabsnetværk, der yderligere vil styrke positionen i de mange markeder, som akut efterspørger uddannelsesteknologi.
”Det har været et travlt år, og vi kan alle være stolte af indsatsen. Med støtten fra vores investorer og partnere vil vores vækstrejse fortsætte de næste år, hvor vi udbygger vores allerede stærke partnerskabsnetværk og indtager nye markeder med nøgleklare løsninger,” siger André Fehrn, CEO i Shape Robotics.
Med de seneste ugers ordreindgange forventer han nu, at virksomheden rammer det omsætningsinterval, man har lovet såvel marked som investorer.
Mens hovedmarkedet Rumænien har omfavnet Shape Robotics teknologi på nationalt plan og endda åbnet Steam Labs med bevågenhed fra præsidenten, er flere andre lande i EU klar med deres nye uddannelsesstrategi og gør sig klar til at klæde europas unge på til at kunne gribe et fremtidigt arbejdsmarked, der bliver stadigt mere digitalt. Polen, Bulgarien og Italien investerer ligesom Rumænien eksempelvis massivt i uddannelsesteknologi med afsæt i EU’s Recovery and Resilience Plan.
“Med inspiration fra Rumænien forventer vi at se, at andre lande begynder at indkøbe uddannelsesteknologi i 2023 – og derfor må man sige, at vi strategisk har spillet kortene rigtigt, da vi i første omgang valgte at gå fuldt og helt ind i Rumænien. Vi har været med helt fra begyndelsen og kan i forhold til de andre lande både vise proof-of-concept, og at vi kan levere selv meget store leverancer på meget kort tid, hvilket er altafgørende indenfor EdTech-segmentet,” siger CEO André Fehrn
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

