Aalborgensiske Scandinavian Medical Solutions, der er specialiseret i indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr, har netop ansat Pernille Mayntzhusen Purkær som ny Chief Financial Officer.
”Vi har søgt en profil, som ikke kun har de rigtige kompetencer, men også en stor forståelse af de økonomiske strukturerer og processer, således at Selskabets videre udvikling understøttes bedst muligt. Pernille har igennem sin karriere demonstreret, at hun ikke blot kan sit finansielle og regnskabsmæssige håndværk, men også kan agere som værdiskabende samarbejdspartner med øvrig ledelse og direktion,” siger Mille Tram Lux, Bestyrelsesformand i Scandinavian Medical Solutions A/S.
Pernille Mayntzhusen Pukær kommer fra en stilling som Director, IT Projects & Processes for BDO Danmark, hvor hun har været ansat siden 2019.
Hun kommer med stor erfaring indenfor sit felt, og har i sin karriere opbygget kompetencer indenfor ledelse af en økonomifunktion. Hos Scandinavian Medical Solutions vil hun indgå som del af det daglige ledelsesteam omkring den videre udvikling af virksomheden.
“Vi er glade for at kunne tiltrække en profil som Pernille til Scandinavian Medical Solutions, og er overbeviste om, at hun med sin energi og kompetencer hurtigt vil kunne bidrage til den fortsatte værdiskabelse,” siger Mille Tram Lux.

