Sarah Helle-Hansen er tiltrådt som marketingchef hos leveringstjenesten foodora. Hermed overtager hun det overordnede ansvar for foodoras samlede marketingaktiviteter, og står i spidsen for at rekruttere og fastholde kunder.
Sarah Helle-Hansen tiltrådte som ny marketingchef hos foodora Danmark pr. 1. februar, og har bragt mere end 10 års erfaring inden for tech og e-commerce med sig.
Med sit indgående kendskab til marketingstrategier og -metoder, skal hun bidrage til at etablere en mere loyal kundebase på platformen.
“Jeg ser frem til at være med på foodoras vækstrejse i Danmark. Selvom det kun er et år siden de første pinke cykelbude blev spottet på de danske cykelstier, synes jeg i den grad, at tjenesten har formået at markere sig som en central spiller på markedet,” siger Sarah Helle-Hansen og uddyber:
“Flere og flere danskere swiper deres aftensmad hjem i jagten på en nem og prisvenlig løsning for dem og deres familier. Vores mål er at tilbyde den bedste løsning gennem et stærkt netværk af restaurantpartnere med det rette udvalg og førsteklasses logistik. Sammen med et stærkt team vil mit fokus være på at skabe en mere loyal kundebase, med både eksisterende og nye kunder”
Sarah Helle-Hansen er fransk-libanesisk og har tidligere arbejdet i både Europa, Asien og Afrika. Sarahs internationale perspektiver skal nu bringes i spil hos foodora Danmark, der, som en del af den globale koncern Delivery Hero, opererer i mere end 70 lande.
“Danmark er et digitalt foregangsland, som er på forkant med den teknologiske udvikling i Europa. Vi har oplevet en fantastisk interesse for madudbringning, fordi folk ønsker mere frihed til at gøre, hvad de vil, ved at benytte sig af tjenester, der gør deres liv lettere. Vi kan se, at folk bevæger sig væk fra at have dårlig samvittighed over ikke at kunne nå det hele, til at forstå, at tid er værdifuldt, og det er det, vi tilbyder: ‘Tid til at fokusere på det, du ønsker’” siger Sarah Helle-Hansen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

