Der skal være folketingsvalg inden for det kommende år, og inden valgflæsket for alvor bliver bragt til bordet, har vi taget en rundspørge hos forskellige aktører i dansk erhvervsliv og spurgt, hvad de ønsker sig af politikerne til det kommende valg. Denne gang; Thomas Drustrup, adm. direktør for Plastindustrien.
Den danske plastindustri befinder sig som de fleste andre brancher midt i en turbulent tid. Man har har oplevet store udsving i priser på materialer og rekordhøje energipriser, der presser produktionen.
Ironien er dog imidlertid til at tage at føle på; for sjældent har der været større brug for plastprodukter i kampen mod de klimaforandringer, som vi desværre endnu er langt fra at have løst. Efterspørgslen på plastprodukter og -materialer til eksempelvis vindmølle- og solcelleindustrien er i eksplosiv vækst, og i sundhedssektoren og mange andre steder i samfundet er plastprodukter stadig i høj kurs.
Nu banker folketingsvalget snart på døren, og vi har spurgt Thomas Drustrup, adm. direktør for Plastindustrien, hvad han har af håb og drømme til det kommende valg.
Vi håber derfor, at man fra politisk side vil se på materialernes livscyklusanalyser, inden man begynder at gøre det ene eller andet materiale til skurken.
Thomas Drustrup, adm. direktør for Plastindustrien
Love og regler
Vi står i en alvorlig krise, der ligesom for store dele af dansk erhvervsliv rammer hele vores branche både på energipriserne og på materialer, og der bruges typisk ret meget energi på at fremstille plast. Samtidig kæmper vi med høj inflation og stigende renter og mangel på arbejdskraft, så vi står så at sige midt i en perfekt storm. Og vi kender ikke fremtiden.
Vi ønsker os derfor, at man fra politisk side engagerer sig i en tæt dialog med Plastindustrien og vores medlemmer, så vi ikke risikerer, at der bliver vedtaget regler og love, der skævvrider konkurrencen og ender med at sende danske virksomheder ud af landet. Vi er enormt dygtige og energieffektive i Danmark.
Men plast er en global industri og i og med at dansk plastproduktion er en af de mest energieffektive i hele Europa, kan vi ende i en situation, hvor andre landes rammevilkår giver dem konkurrencefordele frem for os.
Det bør en kommende regering være opmærksom på.
Mere ambitiøs politik
Genbrug og genanvendelse er to af de helt store emner i vores branche, og noget vi skal have endnu mere fokus på i fremtiden. Det er vigtigt, at vi genbruger og genanvender i så høj kvalitet som muligt af hensyn til klimaet, miljøet og økonomien.
Derfor er det også ærgerligt, at Folketingets partier med den netop indgåede aftale om udvidet producentansvar missede chancen for at skabe reelle incitamenter til bæredygtig produktion af emballage. Industrien er og har i mange år været enormt ambitiøs i arbejdet med bæredygtig produktion, det bør politikerne også være.
Alt fra indsamling og sortering til genanvendelse skal være langt mere ambitiøst, hvis det skal have en effekt, og det kræver mere politisk mod og incitamenter, end dem vi har set indtil videre.
Det er meget godt med national lovgivning, men vi skal have det op på europæisk plan, da vores plastprodukter jo er en global handelsvare – derfor kræver det også international lovgivning, og ikke kun fokus på den hjemlige andedam.
Politisk boksebold
En ny rapport fra COWI viser, at hvis Danmark skal nå i mål med 70-procent målsætningen på klimaområdet kræver det bl.a. at vi rekrutterer 270 plastmagere frem mod 2030.
Derfor er det også vigtigt, at politikerne på Christiansborg har fokus på samarbejdet med industrien for at skabe de rette rammer, ikke mindst så vi kan rekruttere og uddanne den nødvendige arbejdskraft.
Plastens image på Christiansborg er ikke altid det bedste. Og der er da heller ingen tvivl om, at vi som samfund har udfordringer med plast. Men vi oplever også, at der florerer fordomme og myter, som ikke har rod i virkeligheden.
Der er ingen tvivl om, at plasten og branchen er en forudsætning for den grønne omstilling. En rapport fra McKinsey fra juni har f.eks. vist, at rigtig mange plastprodukter har et væsentligt lavere CO2-aftryk end andre tilsvarende materialer i de undersøgte eksempler. Det er derfor vigtigt, at man også fra politisk side baserer sig på fakta og ikke følelser og fordomme, der alene resulterer i signalpolitik.
Med et ambitiøs mål for reduktion af Danmarks CO2-aftryk, skal vi producere med de materialer, det giver bedst mening at bruge. Og det er i mange tilfælde plast, men naturligvis ikke altid.
Vi håber derfor, at man fra politisk side vil se på materialernes livscyklusanalyser, inden man begynder at gøre det ene eller andet materiale til skurken. Vi ønsker en langt mere faktabaseret politik, og meget mindre signalpolitik.