En ny rapport fra Sweco advarer om naturtab og dyre omprojekteringer, hvis biodiversitet ikke tænkes ind fra første streg i infrastrukturprojekter. Samtidig viser rapporten, at mange løsninger allerede findes. Ifølge den danske medforfatter haster det at få dem i brug. Når biodiversitet først integreres, er naturpositive projekter langt fra utopiske.
Danmark står over for milliardstore investeringer i infrastruktur de kommende år. Alene infrastrukturplanen øremærker 160 mia. kr. til veje og kollektiv trafik frem mod 2035. Hertil kommer investeringer i energiudbygning, klimatilpasning og øvrige store anlægsprojekter.
”Vi står med en historisk mulighed. Når staten og kommunerne planlægger investeringer i denne størrelsesorden, kan vi simpelthen ikke tillade os at gentage gamle fejl. Hvis biologer først kommer på banen, når projektet er halvvejs tegnet, er de bedste løsninger allerede tabt på gulvet,” siger Rasmus Fuglsang Frederiksen, chef for natur i Sweco Danmark og medforfatter til rapporten.
Rapporten – Biodiversity in Practice: From Loss to Gain – peger på, at timingen er afgørende. Risici for naturtab og forsinkelser kan reduceres med tidlig biologisk screening. I en række eksempler viser rapporten også, at europæiske infrastrukturejere allerede arbejder systematisk med biodiversitet. Flere af teknologierne bruges i Danmark, men det er langt fra konsekvent.
Fra neutral til positiv
”Danmark er nået dertil, hvor vi faktisk kan lave naturneutrale projekter, dvs. projekter hvor vi ikke skader naturen. Men vi gør det ikke som standard, fordi biodiversitet stadig ofte bliver et bilag og ikke et styrende parameter. Der skal et paradigmeskifte til,” siger Rasmus Fuglsang Frederiksen.
Han peger på tre trin:
- Først drejer det sig om de lokale, on-site tiltag, hvor påvirkningen fra selve anlægsområdet minimeres gennem tidlig kortlægning, justeret linjeføring, sikring af levesteder og naturbaseret design.
- Dernæst handler det om off-site påvirkninger – fx udvinding af råstoffer og produktion af materialer – som ofte udgør langt størstedelen af biodiversitetsaftrykket. Denne ofte usynlige del af værdikæden står for op imod 95% af biodiversitetspåvirkningen.
- Endelig drejer det sig om genopretning og kompensation, hvor naturtab ikke kun undgås, men hvor tabte funktioner erstattes eller nye habitater skabes. Det er her, fremtidens naturpositive projekter tager form.
”Det er muligt at arbejde systematisk med alle tre trin. Vi er nu der, hvor andet trin for alvor skal rulles ud, så der er stadig et stort arbejde foran os. Begynder vi til gengæld at bruge teknologierne konsekvent og får værdikæden frem i lyset, så kan det gå stærkt,” siger han.
Danmark er blandt pionererne, når det handler om at måle biodiversitet i værdikæder. Et pilotprojekt i Aarhus, som fremhæves i rapporten, dokumenterer biodiversitetsaftrykket i hele værdikæden for opførslen af fire bygninger og kombinerer det med klimadata. Resultatet kan bruges til at identificere de største påvirkninger og pege på, hvor bygherren konkret kan reducere naturtab.
”Når vi får styr på værdikæderne og udvikler metoderne yderligere, vil naturpositive projekter være realistiske. Det handler om at komme i gang nu, og det er både af hensyn til projekterne og naturen, men også før krav fra myndigheder og forbrugere overhaler os. Det første skridt er at rykke biodiversitet helt frem i beslutningsrækkefølgen,” siger Rasmus Fuglsang Frederiksen.
Få dit jobopslag på MarketConnect
Opret et jobopslag på MarketConnect og nå ud til den helt rette målgruppe af kvalificerede kandidater.