Regelbyrden i Danmark vokser og vokser, og det rammer ikke mindst de mange danske virksomheder, der kæmper for at følge med i og efterleve stigningen i de regler – men alt for tit giver reglerne ingen mening, lyder det fra erhvervslivet.
Der er mange regler, meget der skal dokumenteres, indrapporteres og meget andet, som en almindelig dansk virksomhed skal forholde sig til i det daglige.
Samtidig er visse virksomheder og brancher mere ramt af dette end andre – og det skyldes i sagens natur, hvad virksomheden beskæftiger sig med, og hvem deres målgruppe er. Laver man eksempelvis legetøj eller fødevare, følger der en række regler og krav med, som særligt knytter sig til disse brancher.
Det gør der også til de virksomheder, der laver hud- og hårplejeprodukter, og det kender Peter Bogh Lindgaard, direktør i DermaPharm alt til.
“Vi skal naturligvis have styr på reglerne, og har derfor også en compliance-afdeling, der er større end normalt. Vi er vant til at arbejde med meget administration, men vi ser i stigende grad, at der bliver gennemført lovgivning, som pålægger os opgaver, der er svært at se meningen med,” siger han til DI.
Samtidig fortæller han, at det er ham en gåde, hvorfor man fra myndighedernes side ikke inddrager virksomheder tidligere i processen,
Unødigt bøvl
Også hos Line Marie Wibroe, der er stifter og ejer af Andemors Verden, er regelbyrden en stor udfordring i det daglige.
Her er der krav om mærkningerne skrappe, og det kan få skrappe konsekvenser, hvis mærkninger af den ene eller anden grund ikke er der, som loven ellers siger. Eks. kan et manglende klistermærke kan bl.a. føre til en opringning fra politiet.
”Jeg kan stadig huske, da en betjent ringede og afhørte mig om det her manglende klistermærke. Det var på ingen måde svært at spore den vare, og der har aldrig været problemer med produktet. Alt der manglende var en sætning på dansk. Jeg har aldrig været så tæt på at få et angstanfald. Det har været rigtig svært. Det har været et af de tidspunkter, hvor vi virkelig overvejede, om vi skulle fortsætte. Men både Stine og jeg elsker den her branche,” siger Line Marie Wibroe, siger hun til Dansk Erhverv.
Peter Bogh Lindgaard omtaler også emballageloven, der pålægger alle virksomheder, der sælger emballage eller emballerede produkter i Danmark, ansvaret for emballagen. De skal betale en afgift, der dækker indsamling, sortering og behandling af emballageaffald. Fremover vil producenterne dermed dække den del af borgernes affaldsgebyr, der relaterer sig til emballageaffald.
Og når slutbrugeren så er i et andet land, skal emballageafgiften betales af brand-owner i eksempelvis Tyskland. Dermed vil lovgivningen afstedkomme dobbelt betaling for en stor del af eksportandelen.
Det gør, at DermaPharm skal arbejde med refusion, talt imens skal staten fastlægge klare dokumentationskrav og følge konkret op på refusionssagerne – så afgiften ikke betales to gange af de danske eksportvirksomheder og dermed også vil være konkurrenceforvridende.
“Det gør hele administrationen unødigt bøvlet, og det kunne være undgået, hvis den problematik havde været på bordet tidligere i lovgivningsprocessen,” siger Peter Bogh Lindgaard.