Højesteret har for nylig fastslået, at ulykker i hjemmet under arbejdstiden kan anerkendes som arbejdsskader på lige fod med skader, der sker på arbejdspladsen. Afgørelsen har vakt bekymring hjemmearbejdets fremtid, men ifølge Jeppe Rosenmejer, chefjurist i SMVdanmark, er der ingen grund til panik.
Fredag afgjorde Højesteret en sag om en kvinde, der kom til skade under en hjemmearbejdsdag. Hun snublede over en kasse på vej tilbage til computeren efter at have tændt kaffemaskinen og pådrog sig blandt andet en skade i skulderen.
Det fik bl.a. ledelsesrådgiver Louise Sparf til at frygte for hjemmearbejdets fremtid.
“Jeg tror, at en er bombe under det hybride og fleksible arbejdsliv, som viste sit værd under corona, men som her 5 år efter, udfordres kraftigt fra flere arbejdsgivere under påstand om manglende fællesskab, manglende produktivitet og manglende effektivitet,” skriver hun således på LinkedIn.
Men spørger man Jeppe Rosenmejer, chefjurist i SMVdanmark, er der ingen grund til at gå i panik omkring muligheden for at arbejde hjemme, også i fremtiden.
“Det kan måske lyde overraskende, men det er i og for sig ikke noget særligt nyt i retlig forstand, da det fremgår af arbejdsmiljøreglerne, at de finder anvendelse, når arbejdet udføres i den ansattes hjem, hvis der arbejdes hjemme regelmæssigt. Det afgørende er, at der var enighed om, at medarbejderen stadig var i gang med sit arbejde under kaffebrygningen. Derfor gælder de almindelige regler om arbejdsskader også i den her situation,” siger han.
Ændrer ikke meget
Ifølge Louise Sparf vil det for virksomheder fremover potentielt blive for dyrt at have medarbejderne til at arbejde fra privaten, , når der samtidig skal skabes en sikker og forsvarlig hjemmearbejdsplads, når arbejdsmiljøet rækker længere end computer, skrivebord, skærmbriller og stol.
“Dommen tilsiger at gangarealet ud til kaffemaskinen i hjemmet indgår som arbejdsplads, og skal have APV-lignende tilsyn. Businesscasen er klar; tilbage på kontoret,” skriver hun.
Jeppe Rosenmejer peger på, at det er vigtigt at følge med i udviklingen og holde sig orienteret om lovgivningen på området. Dommen slår fast, at arbejdsgiveren har ansvar for, at medarbejderens arbejdsforhold er forsvarlige – også når arbejdet foregår i hjemmet.
Ansvaret for en ordentlig indretning af hjemmearbejdspladsen har altid påhvilet arbejdsgiveren, og hvad det konkret indebærer, afhænger af den enkelte virksomhed og situation. Samtidig opfordrer han til, at man som virksomhed og medarbejder slår kold vand i blodet, inden man laver markant om på mulighederne hjemmearbejde.
“Hjemmearbejde er blevet en naturlig del af mange arbejdspladser, og det ændrer dommen ikke på. Det vigtige er, at man som arbejdsgiver har fokus på at skabe sikre og sunde rammer både på kontoret og derhjemme.”