Det var med en mission om at revolutionere den måde, danske startups laver content på, at engelske Patrick Bates grundlagde CoHo – The Content House. Efter et år er missionen efterhånden blevet til virkelighed.
Fra en lejlighed på Nørrebro satte Patrick Bates og hans team sig for at skabe en helt ny måde for startups og mindre virksomheder at skabe content på.
Tanken var simpel; for et fast, månedligt beløb kunne virksomheder blive medlemmer af CoHo – Content House og dermed købe sig til ubegrænset content i form af bl.a. Videoproduktion, podcast og billeder.
På den måde skulle CoHo langsomt vokse sig større – og blive et community for startups, og nytænke både content og måden, det laves på.
Vi arbejder med fashionbrands, saas-virksomheder, tech og alt muligt andet, både store og helt små.
Patrick Bates.
“Vores plan var at være i lejligheden på Nørrebro i tre måneder – det blev til seks i alt, og nu er vi rykket til bedre faciliteter på Bernhard Bangs Allé på Frederiksberg, og fik AI til at hjælpe os med indretningen. Vi udloddede medlemskaber og rejste kapital til at komme i gang på den måde,” siger Patrick Bates.
De udloddede medlemskaber blev alle solgt på bare tre minutter, og viser ifølge Patrick, at deres strategi og at CoHo har leveret så godt content, at rygtet er spredt virksomhederne imellem.
“Vi har lige nu tyve virksomheder, der er blevet medlemmer, og jeg satser på at runde 50 inden nytår. Det går ikke så stærkt, som jeg havde troet, men til gengæld kan jeg mærke, at vi bliver bedre og bedre.”
Ser vi på, hvad det er for virksomheder, der vælger at blive medlemmer af CoHo, så er der et bredt udsnit af det danske erhvervsliv, der er repræsenteret. Det sætter samtidig krav til, at CoHo kan facilitere det stigende antal henvendelser.
“Vores koncept er unikt, så vi har ingen at kopiere fra. Vi skal blive bedre til at håndtere bookinger, men jeg er faktisk meget stolt over, hvor dygtige vi allerede er til alt det praktiske på ret kort tid.”
Og selvom fokus fortsat hovedsageligt er på startups, så fortæller Patrick Bates, at der langsomt har sneget sig en række større virksomheder ind i folden også.
“Vi arbejder med fashionbrands, saas-virksomheder, tech og alt muligt andet, både store og helt små. Det er virkelig spændende, og et meget kreativt miljø. Vi sammensætter forskellige pakker alt efter medlemmernes størrelse, så de helt små ikke skal konkurrere med de store om tiderne. Det er vigtigt for mig, at der er plads til alle.”