At have medarbejdere med enten sygdomme eller diagnoser, kan kræve lidt omtanke fra lederen. Tre danske patientforeninger deler her indsigter, der kan hjælpe arbejdsgivere med at forstå de særlige behov hos medarbejdere med forskellige sygdomme og diagnoser.
Rundt omkring på de danske arbejdspladser sidder mange mennesker, der har synlige eller usynlige sygdomme at kæmpe med i det daglige.
Èn af de diagnoser, dre har fået stigende opmærksomhed gennem de senere år – og som flere og flere danskere kæmper med – er ADHD. En diagnose, der gør, at medarbejderen har visse udfordringer i hverdagen. Camilla Ganzhorn, direktør i ADHD-foreningen, fremhæver, at medarbejdere med ADHD kan være en værdifuld ressource, hvis der skabes de rette rammer.
“Selvom diagnosen kan være udfordrende, kan det også fungere som en styrke for dem, der har diagnosen. ADHD kan give et utroligt fokus og energi, og hvis man som leder formår at skabe de rette rammer, kan en medarbejder med ADHD være en uvurderlig arbejdskraft,” siger hun.
Flex og åbenhed
Fleksibilitet er et centralt tema blandt alle tre foreninger. Emil Daae fra Atopisk Eksem Forening påpeger, at medarbejdere med eksem ofte oplever varierende symptomer.
“Som eksemramt har man gode og dårlige dage, og sidstnævnte kan ofte skyldes en dårlig nattesøvn. Mange oplever mest kløe om natten, hvilket kan føre til forstyrret søvn og ubehagelige morgener, der kræver en ekstra omgang fugtighedscreme og tålmodighed. Derfor kan fleksible rammer være en stor hjælp. En eksemramt vil være lettet, hvis der er mulighed for, at man indimellem kan komme lidt senere eller arbejde hjemme nogle dage i slemme perioder.” siger Emil Daae.
En tidlig afklaring og forventningsafstemning omkring eksempelvis deadlines er vigtig for begge parter, så der opstår en gensidig forståelse for samarbejdet
Camilla Ganzhorn
Ifølge Carsten Juul fra Angst & Stressforeningen e en af lederens udfordringer i dag er, at mange medarbejdere arbejder under selvledelse, hvilket kan være en kilde til uro og utryghed hos medarbejderne.
“For en person med angst er det meget vigtigt, at der er klare rammer for arbejdet og et klart defineret mål. Mange ledere er ikke gode til dette, og det kan skabe unødvendige bekymringer hos medarbejderne. Grundlæggende set skaber bekymringer angst, især når de varer ved i for lang tid. Hvis man giver folk mindre at bekymre sig om, fx gennem meget klare rammer og forventninger, kan man eliminere en stor del af de bekymringer, der skaber angst,” siger han.
Et fælles budskab fra de tre organisationer er vigtigheden af åbenhed og kommunikation, fra både arbejdpladsens og medarbejderens side. Ifølge Carsten Juul skaber åbenhed psykologisk tryghed, der er afgørende for at skabe et miljø, hvor medarbejderne føler, at de kan begå fejl uden frygt.
“Det er noget, vi alle kan relatere til; frygten for at begå fejl eller misforstå tingene og gå i en forkert retning. Som leder bør man skabe et miljø, hvor det er okay at begå fejl, så medarbejderne tør være selvstændige og løse opgaverne, som de selv mener er bedst. Angst eller ej, er det altid en god idé at skabe en arbejdsplads, hvor fejl ikke udløser vrede og anklager, da det er en sikker måde at gøre medarbejderne utilpasse på.”
Dette synspunkt understøttes af Camilla Ganzhorn, der mener, at tidlig afklaring og forventningsafstemning er vigtige for samarbejdet.
“En tidlig afklaring og forventningsafstemning omkring eksempelvis deadlines er vigtig for begge parter, så der opstår en gensidig forståelse for samarbejdet,” siger hun.
Emil Daae fremhæver også den sociale aspekt, der får mennesker med atopisk eksem kan være en udfordringer, da man, hvis man lider af eksem, ofte har en meget synlig sygdom, der kan påvirke medarbejdernes lyst til at være social.
“Eksemramte kan generelt være meget bevidste om deres udseende, især når sygdommen blusser op og for eksempel kan give røde plamager, tørre flager, rifter og hævet hud. Som leder er det godt at vide, at det kan være en lettelse for den eksemramte at vide, at man ikke bliver dømt for dette på arbejdet.”