Apropos Bureau har netop udnævnt Jens Ulsøe som ny Digital Marketing Ansvarlig for deres digitale afdeling. Ifølge bureauet er udnævnelsen et skridt mod at skabe større gennemsigtighed og værdi for deres mange kunder.
Hos Apropos Bureau træder der nu nye kræfter til i ledelsen af den digitale afdeling, idet Jens Ulsøe er blevet udnævnt til leder. Denne beslutning reflekterer bureauets ambition om at styrke sine digitale tjenester og forbedre tilbuddene til kunderne.
Jens Ulsøe har været en del af Apropos Bureau i fire år, hvor han startede som studiemedarbejder og har spillet en central rolle i bureauets udvikling. Han udtrykker sin glæde over udnævnelsen:
“Det er dejligt at blive anerkendt for mit arbejde gennem de sidste fire år. Jeg startede som studiemedarbejder, og det har været fantastisk at være med på rejsen og se bureauet vokse. Jeg er meget taknemmelig for mit arbejde og mine kollegaer.”
Ifølge Lars Marco Andersen, udviklingsdirektør i Apropos Bureau, er Jens Ulsøes nye rolle et nyt strategisk skridt for bureauet.
“Ved at forfremme Jens Ulsøe styrker vi vores evne til at levere skræddersyede og resultatorienterede løsninger til vores kunder. Jens Ulsøes specialistbaggrund inden for Google Ads, Meta Ads og LinkedIn Ads giver ham en helt særlig forståelse for vores kunders behov.”
Jens Ulsøe ser også sin nye rolle som en mulighed for at forbedre bureauets service over for kunderne.
“Mit arbejde kommer til at i høj grad handle om at sikre, at vores kunder får klare mål for deres digitale annoncering. Det gælder både på Google, Facebook og LinkedIn. Vi skal ikke love noget, vi ikke kan holde, men vi skal levere resultater, der gør kunderne tilfredse.”.