Den danske feed management-virksomhed WakeupData er blevet opkøbt af den nederlandske multichannel e-handelsplatforme Channable.
Der er blevet underskrevet og trykket hånd mellem danske WakeupData og hollandske Channable, der i dag er markedsleder i Benelux-landene.
Nu går de så efter at blive den største spiller på i Norden inden for product feed management og digital marketing.
Samtlige medarbejdere, som i dag sidder hos WakeupData vil fortsætte med at arbejde for Channable i den danske afdeling. De vil dermed blive en del af allerede godt 260 medarbejdere, som i dag arbejder fra Channables kontorer i Utrecht, Nederlandene, Berlin, Tyskland og i New York City, USA.
”Med Channables robuste platform og ressourcer står vi i en stærk position til at styrke vores market leadership i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Når vi kombinerer WakeupDatas lokale ekspertise og personlige service med Channables cutting-edge teknologi og internationale rækkevidde – så er det en win-win for alle,” siger WakeupData CEO Steffen L. Jørgensen.
Både WakeupData og opkøberen Channable faciliterer feed managementservices til webshops, ved at optimere datakvalitet og skabe forbindelse mellem e-handeludbyderen og relevante marketingskanaler, såsom eBay, Amazon, Google og Meta.