Den rådgivende ingeniørvirksomhed LB Consult er blevet opkøbt af Norconsult, der har ønsket at styrke sin geografiske tilstedeværelse og samtidig får tilført ca. 50 nye medarbejdere.
De omkring 50 medarbejdere hos LB Consult, der i dag har til huse i Aarhus, Kolding og Grenå, kommer fremover til at arbejde under Norconsults vinger, efter at LB Consult, der tilbyder ingeniørrådgivning og bygherrerådgivning, er blevet solgt.
Norconsult vokser dermed til 500 medarbejdere i Danmark, og med opkøbet får de yderligere kompetencer inden for bygherrerådgivning, og samtidig får en øget nærhed til kunderne i Øst- og Sydjylland.
Ifølge Lars Bager, der er stifter og adm. direktør i LB Consult, vil det styrke medarbejdernes udvikling at komme ind i en større virksomhed som Norconsult med plads til samarbejde og sparring på tværs af mange forskellige fagligheder.
”Det er en fantastisk dag for LB Consult og alle mine kollegaer, at vi nu bliver en del af Norconsult, hvor vi kan fortsætte den rejse vi har været på, i godt 30 år. For medarbejderne giver det bl.a. nogle unikke udviklingsmuligheder, da faglig udvikling netop er noget, der vægtes højt i Norconsult.”
Et godt match
Med opkøbet af LB Consult positionere Norconsult sin position på det danske marked yderligere, og købet er samtidig det sjette i rækken af opkøb siden 2017. I samme periode er virksomheden vokset fra 60 til nu 500 medarbejdere i Danmark.
Direktør i Norconsult, Thomas Bolding Rasmussen, ser frem til den øgede specialisering som følge af opkøbet. Samtidig glæder han sig over at kunne byde mange nye medarbejdere velkommen, og samtidig styrke virksomhedens kontakt til kunderne både geografisk og i rådgivningen.
”Vi er meget glade for at kunne byde alle LB Consult-medarbejdere velkommen i Norconsult. De kommer med en rigtig god faglighed og stærk kultur med fokus på enkelthed og nærhed til kunderne, som passer perfekt ind hos os. Vi kommer samtidig tættere på vores kunder med nye kontorer i Jylland, og så styrker vi vores faglighed inden for bygherrerådgivning.”
LB Consult forsætter i første omgang under eget navn, men vil på sigt komme til at hedde Norconsult.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

