Statsrevisorernes kritik af Motorstyrelsens håndtering af leasingselskaber kalder på en gennemtænkt løsning. Problematikkerne har været kendt i årevis.
”Statsrevisorerne finder, at Skatteministeriets kontrol på lea- singområdet i perioden 2018-2022 ikke har været tilfredsstil- lende. Skatteministeriet burde i højere grad have forebygget fejl og svig på leasingområdet, gennemført en risikobaseret kontrol og sanktioneret de leasingselskaber, der bryder loven.”
Sådan lyder konklusionen i den beretning om Skatteministeriets kontrol på leasingområdet, som Statsrevisorerne netop har fremlagt. Rigsrevisionen har i et halvt år gransket Motorstyrelsens håndtering af leasingselskaber, og udtrykker kritik af forholdene i branchen.
Konklusionen kommer ikke bag på Mads Rørvig, adm, direktør i De Danske Bilimportører.
”Det har længe været kendt, at der var problemer med omfattende snyd i leasingbranchen for brugte biler og med dagens kritik fra Rigsrevisionen må det står klart, at reglerne bør strammes, så vi kan undgå organiseret snyd.”
Leasing af brugte biler er et komplekst område, hvor muligheden for svindel med moms, registreringsafgift og personbeskatning er stor. Da registreringsafgift på biler er værdibaseret, er det forholdsvist nemt at vurdere en brugt bil for ”gunstigt” for dermed at opnå en besparelse i afgift, når den brugte bil skal anmeldes til Motorstyrelsen på forholdsmæssig afgift.
Sidste år var skatteminister Jeppe Bruus i et skriftligt svar til Børsen, også ude med riven over for branchen, efter at det var kommet frem, at hver tiende leasingbil, ifølge et dataudtræk, ikke mistede en krone i værdi i en periode på mindst et år – som biler ellers har for vane.
“Kreativiteten i leasingbranchen er alt for stor. Derfor har vi ad flere omgange skærpet reglerne og øget kontrollen. Desværre kunne det her tyde på, at der bliver ved med at være udfordringer på området. Det kalder på svar. Jeg har nu bedt Motorstyrelsen om at se på de problemstillinger, som I peger på. Samtidig vil jeg indkalde branchen til et møde,” skrev ministeren dengang til Børsen, men siden er der ikke sket det store.
Spørger man Mads Rørvig har branchen samtidig det problem, at man i dag er underlagt en høj grad af selvregulering, da brugte biler i dag ”selvanmeldes” uden forudgående kontrol, når bilen anmeldes.
”Vi foreslår, at der stilles krav om forudgående tilladelse fra Finanstilsynet for at drive et leasingselskab. Den slags licensordninger kender man fra andre finansielle virksomheder, og de betyder, at brodne kar effektivt kan sorteres fra, da de ikke vil have mulighed for at indregistrere biler på forholdsmæssig afgift. Regeringen har i sit grundlag foreslået noget lignende, og færdiggørelsen af det arbejde bør med dagens udmelding opprioriteres,” siger han.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk