I april 2022 blev den danske arkitektvirksomhed Mangor & Nagel en del af AART. Handlen var den største mellem to danske arkitektvirksomheder og blev beskrevet som historisk. Nu er tiden inde til også at lade navnet følge med.
I 75 år har Mangor & Nagel sat et præg på dansk arkitektur, og i dag skifter virksomheden navn til AART – et skifte som markerer den fulde integration med AART.
Ifølge Torben Skovbjerg, CEO og medstifter i AART, og Jakob Andersen, nu tidligere adm. direktør i Mangor & Nagel og nuværende Partner og Regionsdirektør i AART. har navneskiftet hele tiden været en del af planen, og nu er tiden inde til at lade det ske.
“Nu skifter vi navn, men vi bygger videre på vores stærke fundament og DNA og viderefører arven og de stolte traditioner sammen med alle de gode kræfter i AART,” siger Jakob Andersen, tidligere administrerende direktør i Mangor & Nagel og nu Partner og Regionsdirektør i AART.
Med mere end 300 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm, Roskilde og Frederikssund og en lang række prisvindende og højtprofilerede projekter, er AART i dag en af Skandinaviens førende arkitektvirksomheder og står bl.a. bag Udviklingsplanen for Universitetsbyen i Aarhus, Nicolinehus på Aarhus Ø, koldkrigsmuseet REGAN Vest, det nye neurorehabiliteringscenter i Glostrup ’Bodil Eskesen Centeret’ og Norges kulturelle flagskibsprojekt Vikingtidsmuseet i Oslo.
”Siden opkøbet er vi blevet bekræftet i, at vi supplerer hinanden godt – både kulturelt, forretningsmæssigt og fagligt. Vi har gensidigt lært meget af hinanden allerede og med Mangor & Nagel fuldt integreret i AART, har vi skabt et stærkt udgangspunkt for udviklingen af vores virksomhed, hvor vi er endnu bedre rustet til at udvikle vores eksisterende ydelser og også se ind i nye markeder og forretningsområder på tværs af hele Danmark og hele Skandinavien,” siger Torben Skovbjerg.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk