På baggrund af bl.a. krav om rapportering oplever EY et stigende behov for ESG-rådgivning. Derfor har revisions- og konsulentgigantten valgt at opkøbe SDG Lead, der har sin ekspertise netop her.
Fra kontorerne i Hellerup har SDG Lead rådgivet kunder inden for corporate sustainability og ESG siden 2016. Det har man fået øjnene op for hos EY, der øsnker at give sine kunder en bred vifte af kompetencer inden for netop ESG-spektret.
“Vi har brug for ambitiøse professionelle til at vise vejen og hjælpe vores virksomheder med at transformere sig på en mere bæredygtig måde. Jeg er stolt over, at vores eksperter vil være en del af denne næste generation af ESG-rådgivere hos EY,” siger Anne-Louise Thon-Jensen, grundlægger og partner, SDG Lead.
Ifølge proff.dk kunne SDG Lead i 2022 notere sig et årsresultat på en god million kroner, og virksomheder beskæftiger ifølge samme kild ei alt fem medarbejdere.
Hos EY oplever man et stigende behov for rådgivning om ESG-relaterede emner fra virksomheder, der skal leve op til ikke bare kunders og samarbejdspartneres forventninger til ambitiøse ESG-strategier, men også de stadigt strengere krav om bæredygtighedsrapportering.
“Vi er vidne til en stærk efterspørgsel efter ESG-rådgivning fra vores kunder, en efterspørgsel, som vi forventer kun vil stige i de kommende år, efterhånden som CSRD træder i kraft. Vi er derfor glade for at byde ESG-eksperterne fra SDG Lead velkommen til EY,” siger Jan C. Olsen, CEO, EY Denmark.
Som en konsekvens af salget til EY vil associate partner Gitte Gram Løth og senior associate Michelle Lauge Nielsen fra den 1. oktober 2023 indgå i EY Danmarks Climate Change and Sustainability Services-team (CCaSS).
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk