Tal fra Danske Bank viser, at danskernes privatforbrug på restauranter fortsat ligger højt sammenlignet med før krisen. Det er positive nyheder midt i en krisetid, men spørgsmål er, om hoteller og restauranter kan finde arbejdskraft nok til at imødekomme danskernes behov for oplevelser.
“Frygten er, at sæsonen kan ende med at løbe ud i sandet, hvis vi ikke kan facilitere den efterspørgsel, vi har på hotellet og i restauranten. Det kan gå ud over indtjeningen, hvis vi bliver ikke kan fylde huset op, fordi vi må sige nej til gæster og arrangementer. Uden nok ansatte kan ikke følge med efterspørgslen,” Lars Munk, hotelchef ved Hjerting Badehotel, nord for Esbjerg.
Han fortæller samtidig, at mens enkelte stillinger, hovedsageligt kan serveringspersonale, kan rekrutteres lokalt, mens stort set alt andet bliver rekrutteret fra udlandet gennem et stort netværk.
Store udfordringer forude
I hotel- og restaurationsbranchen mærker man både, at danskernes hverdag er blevet markant dyrere gennem det seneste år, men også at gæsterne fortsætter med at besøge både hotellet og restauranten. Og det er en tendens, der går igen over hele landet, hvor udviklingen i danskernes privatforbrug ligger 30 procent højere end i samme måned, før krisen ramte.
”Efter to år med nedlukninger har danskerne et stort behov for gode oplevelser. Derfor har de voksende energiregninger og priser i detailhandlen ikke fået danskerne til at spare restaurantbesøgene væk, og det er rigtig glædeligt for erhvervet, som har brug for omsætningen efter pandemien. Vi kan kun håbe på, at tendensen vil holde ved,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA, brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet i en pressemeddelelse.
Han tilføjer derudover, at inflationen kun forklarer en lille del af omsætningsvæksten, og at udviklingen er bemærkelsesværdig, i positiv forstand.
Men selvom det på alle måder er positivt, at danskerne stadig ynder at svinge dankortet, så ser Lars Munk udfordringer forude, da spørgsmålet om at skaffe medarbejdere nok trænger sig på.
“Det er noget, vi virkelig kæmper med. Vi må prioriterer alt, hvad vi gør, for ikke at overbebyrde vores ansatte mere end højst nødvendigt. Vi siger nej til visse arrangementer, fordi vi er nødt til at passe godt på vores personale,” fortæller Lars Munk.
Han fortæller samtidig, at mens enkelte stillinger, hovedsageligt kan serveringspersonale, kan rekrutteres lokalt, mens stort set alt andet bliver rekrutteret fra udlandet gennem et stort netværk. Derudover fortæller han, at reglerne og bureaukratiet omkring ansættelse af udenlands arbejdskraft gør udfordringerne med at skaffe arbejdskraft endnu større.
“Når man ansætter folk på korte kontrakter og på sæsonbasis, så er systemet meget rigidt. Vi kan også se, at det går meget langsomt med at få de ukrainske flygtninge i arbejde. Det er meget problematisk i en tid, hvor så mange brancher skriger på arbejdskraft.”