Årets største handelsdag er løbet af stablen, og Black Friday viste sig igen i år at sætte gang i danskernes købelyst. Og dykker man ned i tallene, er der flere overraskende konklusioner.
Der er blevet købt og handlet med stort set alle tænkelige varer igen i år til Black Friday, der efterhånden mange steder er gået over i en Black Week eller Black Month, hvor tilbudene står i kø i de fysiske butikker og på nettet.
Ifølge tal fra Blackfridaydanmark.dk, blev der handlet for lige over 1400 kroner pr. køb, hvilket da også tyder på, at danskerne har købt andet og mere end småting – at der formentlig er blevet købt mange julegaver, samt at mange nok har brugt lejligheden til at få en ny cykel eller et mere miljørigtigt køleskab.
Tallene viser da også tydeligt, at Black Friday tydeligt er den mest indbringende dag i løbet af Black Week, hvor 34,4 procent af alt omsætning blev gjort – og med en omsætning, der faktisk er dobbelt så stor som søndag, der indtager andenpladsen.
“Efter en periode med høj inflation og stigende udgifter, er forbrugerne blevet endnu mere prisbevidste og klar til at gå på tilbudsjagt,” skriver Blackfridaydanmark.dk i en skriftlig kommentar.
Ser vi nærmere på, hvem der handlede mest og mindst, gennem tallene også på et par artige overraskelser. Især ses det tydeligt, at navnligt de ældre forbrugere er kommet med på Black Friday-vognen, der ifølge tallene udgjorde 47,3 procent af de handlende.
“Vi tror, at det kan skyldes, at det er dem, som har flest penge mellem hænderne. I en tid, hvor priserne stiger får de studerende mindre at rutte med i hverdagen, hvilket påvirker deres overall rådighedsbeløb til at shoppe. Disse stigninger rammer ikke de “ældre” lige så hårdt, da de fleste har en større indkomst og mere sparet op. Dette var dog også samme historie sidste år, så vi er lidt overraskede over, at forskellen er steget med omkring 10%-point.”