Trusselsbilledet fra cyberkriminelle er steget markant gennem det seneste år, og samtidig er antallet af fuldtidsansatte for faldet i tredje kvartal af 2023, for første gang i næsten ti år.
De danske topledere oplever en støt og markant stigende trussel fra alverdens former for cyberkriminelle i disse år. Samtidig viser PwCs toplederundersøgelse føler sig mere eksponerede overfor truslen fra cyberkriminelle.
Således svarer 32 procent af de danske topledere i år, at de er meget eller ekstremt påvirket af cybertruslen mod 20 procent sidste år. Dermed stiger truslen fra cyberrrisci også fra en 4. plads sidste år til en 2. plads i år på listen over erhvervslivets største trusler.
“Et stigende antal topchefer bekymrer sig for truslen fra cyberrisici, der bl.a er afledt af den øgede usikkerhed med konflikter og krige i verden. PwC’s seneste Cybercrime Survey viste, at de danske virksomheder skruer op for investeringer inden for cyber- og informationssikkerhed i det kommende år, hvoraf godt halvdelen vil øge budgettet med mere end 10 procent,” siger adm. direktør og Senior Partner i PwC Mogens Nørgaard Mogensen.
Mens cybertruslen lader til at stige, falder antallet af medarbejdere i landets it-afdelinger for første gang i knap ti år. Dette sker efter en tid, hvor it-branchen har meldt om stigende mangel på it-specialister.
Antallet af fuldtidsansatte i branchen er gået fra 107.247 i 2. kvartal 2023 til 106.333 i 3. kvartal 2023, svarende til et fald på 913 ansatte.
”Det er som om, at branchen efter mange års fuld fart frem har lettet foden fra speederen, og lige nu kører frigear, mens den finder ud af, hvilket gear der er det rigtige at fortsætte i. De seneste kvartaler har vi også set en opbremsning i omsætningen og eksporten, så det kommer ikke bag på os, at vi nu også ser en lille nedgang i beskæftigelsen,” siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
Hun fortæller samtidig, at truslen fra de cyberkriminelle ikke er den eneste it-udfordringer, der ifølge Mette Lundberg kommer til at spille en stor rolle i danske virksomheder.
”Både det stigende antal cyberangreb, udviklingen indenfor AI og behovet for grønnere it-løsninger gør, at der ligger en række vigtige it-investeringer for rigtigt mange virksomheder i nær fremtid. Så vi er sikker på, at der snart sættes i det høje gear, og at speederen atter bliver trykket i bund.”