En ny undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at næsten fire ud af ti danskere ikke fuldt ud afviser butikstyveri, og hele 10 procent mener, at butikstyveri i visse tilfælde kan forsvares.
Antallet af butikstyverier har de seneste år været på en konstant opadgående kurve – og i år ventes antallet at ende på omkring 28.000 tyverier fra landets butikker, købmænd og supermarkeder.
Inden for de sidste to år er butikstyverierne steget med over 60 procent. Den stigende kriminalitet afspejler sig også i danskernes holdninger. Ifølge en undersøgelse fra Trygfonden tidligere i år beskrives udviklingen som et ”skred i lovmoralen”. DSK’s egne tal bekræfter desværre udviklingen. Tallene viser, at butikstyveri accepteres i højere grad end andre former for tyveri, hvilket kan være en del af forklaringen på de stigende antal anmeldelser.
Èn af dem, der mener, at butikstyveri kan accepteres, er Thomas Kønig, der flere gange har været i medierne med sin holdning til butikstyveri.
“Man kan sige, at det grundlæggende princip, der driver den tankegang, er en idé om, at liv i stort set alle tilfælde skal være vigtigere end genstande. Det er noget, som mange af os er vokset op med i vores familieliv. Når børn kommer til skade, er det sjældent, at vi går op i, hvad de er kommet til skade på,” sagde han til Radio4 tidligere på året.
Ifølge Jannick Nytoft, administrerende direktør i DSK, er udfordringen ikke kun selve butikstyveriet, men også en bredere accept af både butikstyveri og hæleri i samfundet. Der er sket en tydelig ændring, hvor denne form for kriminalitet i højere grad bliver tolereret end tidligere.
”Vi gennemførte i slutningen af oktober undersøgelse med fokus på at kortlægge danskernes syn på butikstyverier og hæleri. Undersøgelsen viste, at hele 39 pct. af danskerne – altså næsten fire ud af ti – ikke er fuldkommen afvisende over for butikstyveri og det er jo helt galt og den holdning rammer i høj grad vores købmænd, som økonomisk må bære byrden,” siger han.
For Thomas Kønig handler accepten af butiktyverier ikke om, at bifalde det enkelte tyveri, men om at det for nogle mennesker kan være en nødvendighed.
“Dermed sagt handler det altså ikke om, om det er en god ting at stjæle, men om, at du kan være et sted, hvor du føler dig nødsaget til det og har problemer, der er af lidt mere alvorlig karakter, end om et stormagasin må betale for en ekstra frysepizza.”