Der kommer til at ske et brud mellem fodboldklubben FC København og Parken Sport & Entertainment. Fremover skal fodboldklubben være et selvstændigt selskab.
FC København skal i fremtiden klare sig selv. Nu bliver klubben sit eget selvskab, og dermed ænders også de vilkår, under hvilken klubben opererer.
Udover at drive fodboldklub, kommer det nye selskab, F.C. København P/S, også til at stå for udlejning af nationalstadionet, Parken, når dette skal være vært for eksempelvis koncerter og landskampe.
”Vi glæder os over, at vi kommer til at kunne gøre klubbens identitet og styrker endnu mere synlige for omverdenen og i endnu højere grad at kunne agere som selvstændig enhed og klub,” udtaler Jacob Lauesen i en pressemeddelelse.
Parken Sport & Entertainment fortsætter som officiel ejer af FC København, og de vil også fortsat eje kontortårnene, der omkranser Parken. Ifølge planen skal klubben leje Parken de kommende 30 år i en uopsigelig kontrakt.
”Formålet med udskillelsen af FC København er at gøre hver enkel forretningsenhed under Parken Sport & Entertainment mere transparent og agil. Vi mener, at de enkelte selskaber står meget stærkt i sig selv, og det bliver endnu mere tydeligt via den her udskillelse,” siger Parken Sport & Entertainments bestyrelsesformand Allan L. Agerholm.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

