Der er kommet endnu en ubemandet butik i Danmark, denne gang midt i Nakskov på Lolland. Her har Near åbnet deres første butik.
I Nakskov bliver vil det fremover blive muligt at købe sin daglige kioskvarer døgnet rundt i den nye ubemandede butik, der er åbnet på Axeltorv.
Her har kæden, Near, åbnet sin første butik, og nakskovitterne kan dermed fremover rende i kiosken, når passer dem, uden at møde et andet menneske på den anden side af kasseapparatet.
Det er ikke den første ubemandede butik, der er åbnet i Danmark, hvor der tværtimod er sprunget en række af disse frem landet over, særligt i de yderområder, hvor den lokale købmand er en saga blot, og hvor der derfor kan blive svært at få købt dagligvarer, uden at skulle på langfart til den nærmeste større by.
Men det er et andet marked, man umiddelbart satser på hos Near, der forventer at åbne i alt otte ubemandede kiosker de kommende måneder.
“Vi kan se, at behovet for convenience-varer bliver ved med at vokse i Danmark. Med nears nærbutikker vil vi gøre det tilgængeligt for flere at købe ind, når det passer dem, døgnet rundt, siger Martin Bundgaard, som er stifter af Near.
I byen er man hos Nakskov Handel og Erhverv galde for, at de tomme butikslokaler får nyt liv, og håber samtidig, at det kan være med til at trække flere mennesker til byen.
“Vi er glade for, at den nye kæde har fundet vej til Nakskov med en butik på vores nyindviede Axeltorv. Vi er stolte over at blive den første provinsby, som får en af de nye innovative near-butikker,” siger Peter Jørgensen fra Nakskov Handel og Erhverv til Folketidende.
De handlende i den nye butik skal være fyldt 16 år for at komme ind i butikken, da den nye kiosk bl.a. sælger øl, vin og spiritus.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk