Danske The Bagel Co gik konkurs tidligere på sommeren, men nu har en investor meldt sig på banen og vil holde liv i forretningen.
Med fem forretninger på tværs af København, er The Bagel Co et brand mange danskere møder i deres hverdag, hvor kæden gennem 26 år har været en del af bybilledet.
I juni blev det dog annonceret, at kæden gik konkurs, og dermed så løbet ud til at være kørt for bagelvirksomheden. Men nu har en ny investor meldt sig på banen, og dermed får virksomheden lov at fortsætte med nye ejere.
Det skriver WatchMedier.
”Så trofaste stamkunder – herunder en lang række store danske virksomheder og B2B-kunder, der får leveret friske bagels til events og arrangementer – kan fortsat opleve originale New Yorker-bagels i Danmark,” siger Birthe Guldberg Thygesen, der indtil nu har været ejer af selskabet, til Watchmedier.
Hun fortæller samtidig, at det er Compass Invest, der har kastet penge i virksomheden, men hun vil ikke fortælle, hvor stort et beløb, der er tale om.
Selskabet bag kæden gik konkurs grundet en opbygget gæld, fortalte kurator, Jacob Smith, i juni måned til FødevareWatch.
”Grunden er kort sagt, at man fik opbygget for meget gæld. De har jo også været påvirket af covid, ligesom så mange andre, samtidig med at man så tidligere også har haft endnu flere steder, som man har afviklet nu.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk