Den nordjyske startup Shape Automation bliver den første startup, der er optaget i Odense Robotics StartUp Fund, og vil blive tilbudt finansiering, en mentor, kommerciel og teknisk sparring og adgang til robotinnovationshallerne hos Teknologisk Institut.
Fra og med i morgen vil nordjyske Shape Automationvære at finde i Teknologisk Instituts robotinnovationshaller, efter at de som første startup er blevet opdaget i Odense Robotics StartUp Fund.
Shape Automation bygger på forskningsideer tilbage fra 2014, hvor koncepter omkring kombinering af robotter, laser og automatisering på nye måder blev udtænkt. En af ideerne til konceptet var, at det i laboratoriet var lykkedes at lave kontrollerede buk af metalplader med laser.
For at muliggøre industriel anvendelse af teknologien, så stiftede Morten Kristiansen Shape Automation i 2021 sammen med Anders Noel Thomsen og Ewa Kristiansen. At rykke ind på Teknologisk Institut er da også et stort skridt for den unge virksomhed.
“Vi får mulighed for at få noget sparring på, hvordan man bedst muligt får en virksomhed i søen på en hurtig og effektiv måde. Vi får hjælp med den kommercielle del af det at starte en virksomhed, og så betyder det også meget, at der er en økonomisk støtte,” siger Morten Kristiansen, der er én ud af tre stiftere af Shape Automation.
Siden den oprindelige ide er virksomheden blevet udvidet til en integreret robot- og automatiseringsløsning, hvor emner kan fremstilles med laserskæring, -bukning og -svejsning. På den måde vil Shape Automation udvikle teknologi til at fremstille komplekse emner i en arbejdsstation, som ellers tidligere blev udført i separate arbejdsstationer.
“Det var et langt sejt træk gennem en række forskningsprojekter med at efterprøve og forfine teknologien samt patentere kerneprincipperne. Konceptet, der blev udviklet på Aalborg Universitet, har vist sig at have stor, industriel interesse,” siger Morten Kristiansen.
Fagligt fællesskab
Med den første startup optaget i fonden, går arbejdet videre med at vurdere de mange ansøgere, der fortsat søger om at blive en del af robotmiljøet og det stærke inkubationsmiljø, som startup-fonden tilbyder.
“For langt de fleste startups gælder det, at hvis de ikke kommer godt fra start, så er det svært for dem at komme i mål. Og netop dét kan Odense Robotics StartUp Fund hjælpe dem med, hvor de bliver en del af et fagligt fællesskab,” siger Dorthe Lund Kaack, der er en af stifterne bag fonden og CEO i C.C.N. Holding A/S.
Derfor skal startups, der overvejer at ansøge om optagelse i fonden, ikke holde sig tilbage, mener hun.
“Med optagelsen af Shape Automation er fonden for alvor i gang, og vi fortsætter arbejdet med at finde flere startups, der kan blive en del af robotmiljøet. Vi glæder os meget til at se de næste.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk