Forældede sikkerhedsforanstaltninger gør organisationer sårbare mod cyberangreb. Med kunstig intelligens og maskinlæring er hackerne blevet udrustet med de nyeste våben i kampen om adgang til virksomhedernes følsomme oplysninger. Er din virksomhed klar til at blive angrebet? Det spørger Mikael Johansson, Nordisk landechef, i Acronis om.
Hvis du gerne vil undgå at skulle sende en mail ud til dine kolleger og samarbejdspartnere, hvor du fortæller om et virksomhedslammende cyberangreb skriver, at virksomheden er blevet ramt af et cyberangreb, og det blot er et spørgsmål om tid, før hackerne får tilkæmpet sig yderligere adgang til følsomme oplysninger, så skal du ikke stoppe med at læse her.
Selvom de cyberkriminelle dagligt finder nye strategier og huller i virksomhedernes dataforsvar, er der en række foranstaltninger, du og din virksomhed kan foretage sig for at tage kampen op mod de uønskede gæster på serveren.
Med en objektiv vurdering af din cybersikkerhedsplan er det nemmere at identificere områder, der skal eftergås og opgraderes for at imødegå nye trusler, forbedre virksomhedens hændelsesrespons og beskytte værdifulde dataaktiver.
Derfor skal du gennemgå nedenstående fem punkter for at få indblik i, om din virksomhed er godt beskyttet, eller om det er tid til en fornyelse af cybersikkerheden.
Forældet software og hardware
Forældet udstyr og software udgør betydelige sikkerhedsrisici, da deres sårbarheder er velkendte for de it-kriminelle. Springer man over regelmæssige opdateringer og sikkerhedsrettelser, bliver systemerne mindre modstandsdygtige under et angreb.
Det lyder banalt, men du har ingen anelse om, hvor mange forældede løsninger og produkter, som ligger ude hos de danske virksomheder, og som er åbne døre for it-kriminelle.
Opgradering til den nyeste hardware og software er afgørende for at udrydde de kendte sårbarheder og styrke den defensive infrastruktur. Udviklere og producenter overvåger løbende deres produkter og services og skaber opdateringer og patches for at lukke sikkerhedshuller og forbedre deres datamodstandsdygtighed. Ved patching af kendte sårbarheder reduceres angrebsfladen, der er tilgængelig for cyberkriminelle, og gør det sværere for dem at udnytte hullerne i din IT-infrastruktur.
Mangel på medarbejderuddannelse og bevidsthed
Mennesker er ofte det svageste led i en organisations cybersikkerhedsforsvar. Den amerikanske telegigant Verizon rapporterede i 2022, at mennesker er skyld i 82 procent af alle databrud.
Hackere er dygtige til at udnytte menneskers tillid, nysgerrighed,mangel på bevidsthed eller at de har for travlt til at tænke over it-sikkerheden. De anvender forskellige taktikker – eksempelvis phishing-angreb, social engineering og psykologisk manipulation og brug af ondsindede links eller vedhæftede filer – til at snyde medarbejdere og få uautoriseret adgang til IT-systemer og følsomme data.
Derfor bør virksomheder træne medarbejderne i, hvordan de genkender og rapporterer mistænkelige e-mails og praktiserer sikker browsing. Giv dem også gode råd til at undgå at klikke på tvivlsomme – ofte ondsindede – links, og lær dem, hvordan hyppigt anvendte social engineering-teknikker virker.
Når dine kolleger følger de sikre adgangskodeprotokoller, udgør de en aktiv del af it-sikkerhedsforsvaret.
Manglende kendskab til nye trusler
Hackere tilpasser løbende deres taktik for at omgå traditionelle sikkerhedsforanstaltninger. De anvender avancerede teknikker såsom polymorf malware, zero-day exploits og filløse angreb, hvilket især ældre beskyttelsesløsninger har svært ved at opdage og afværge.
Kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) er på forkant med at opdage og reagere på selv avancerede trusler. Teknologierne kan analysere enorme mængder af data og identificere mønstre, afvigelser og kompromitterende indikatorer, som traditionelle, regelbaserede systemer ville have svært ved at håndtere.
Ved løbende at lære af nye trusler og angrebsteknikker kan både AI og ML over tid tilpasse sig og spotte, identificere og blokere sofistikerede angreb i realtid og dermed minimere den potentielle skade.
Ingen reaktionsplan
Hvis virksomheden ikke har en klar reaktionsplan på angreb, kan det ikke kun gå ud over dine teammedlemmer; Dine kunder og samarbejdspartnere risikerer også at blive ramt.
Automatiseringsværktøjer kan reducere den tid, det tager at identificere og begrænse trusler, ligesom de kan også hjælpe med at indsamle og analysere data, give værdifuld indsigt i typen og omfanget af angrebet.
Udvikling af en hændelseslog eller –protokol sikrer ensartethed og effektivitet i trusselsreaktionen. Disse planer kan også skræddersyes til at være opmærksomme på de mest sandsynlige typer af angreb for forskellige kunder, hvilket giver tekniske supportteams en køreplan for at håndtere situationen med størst mulig succes.
Manglende overholdelse af lovkrav
Overholdes branchespecifikke regler og databeskyttelseslove ikke, gambler du ikke kun med det kollektive IT-økosystem – det kan også føre til alvorlige juridiske og økonomiske konsekvenser. Hvad siger du til en bøde på 4 procent af dit overskud for GDPR-brud? Og når NIS2 bliver indkørt, fordobles bødestørrelsen.
Hvis dine nuværende sikkerhedsforanstaltninger ikke inkluderer følgende, er det nu, du skal foretage opgraderinger:
- Robust datakryptering:
Disse foranstaltninger beskytter følsomme oplysninger og minimerer risikoen for eksponering for uautoriserede personer. - Adgangskontrol:
Når kun godkendt personale har adgang til specifikke programmer, reduceres sandsynligheden for brud og datatab. - En ordentlig logningsløsning:
Detaljerede systemregistreringer hjælper med at overvåge brugeradfærd, opdage mistænkelige aktiviteter og sikrer overholdelse af lovkrav.
Opgradering af cyberbeskyttelse på tværs af IT-økosystemet
Beskyttelse af værdifulde og følsomme data og beskyttelse mod nye cybertrusler kræver proaktive foranstaltninger og en løbende opgraderet cybersikkerhedsplan.
Ved at adressere disse fem punkter og implementere de nødvendige forbedringer, kan virksomheden øge modstandskraften, mindske risici og sikre en mere trygt IT-infrastruktur.
Virksomheder skal løbende vurdere og opgradere deres beskyttelsesøkosystem og samarbejde med andre virksomheder, de kan stole på. Af samme årsag har Acronis skabt Cyber Protect-pakken, der leverer alt-i-én defensive løsninger, hvor kombinationen af cybersikkerhed, backup, katastrofegendannelse og andre værktøjer skal sikre og beskytte din virksomheds data og systemer.
Mikael Johansson er nordisk landechef i Acronis