Den danske taskekoncern, Neye, har i 141 år solgt tasker i Danmark. Men nu er tiden moden til at se ud over landets grænser og tænke internationalt.
Selvom globaliseringen har buldret løs i et århundrede, så er nogle ting forblevet, som de altid har været.
For eksempel har den danske taskekoncern, Neye, i 141. år holdt sig inden for landets grænser, og valgt ikke at ekspanderer ud over landets egne grænser.
Det skriver Børsen.
Men det skal der nu laves om på, og hos Neye har man besluttet, at tiden nu er inde til at tænke internationalt, så åbne butikker uden for Danmark.
”Vi har nået et mætningspunkt i Danmark, hvor vi højst kan åbne en til to butikker mere. Det danske marked er ved at være mættet for yderligere ekspansion, og så er det klart, at man begynder at se sig om,” siger Neye-topchef, Camilla Raffnsøe, til Børsen.
I første omgang kigger Neye mod den anden bred af Øresund, og åbner efter planen sin første svenske butik i shoppingcentret Emporia i Malmø.
“Timingen i forhold til den økonomiske situation og lave forbrugertillid kan man selvfølgelig altid diskutere. Men vi er her på det lange sigt, og derfor fastholder vi vores plan og åbner nu,” siger Camilla Raffnsøe til Børsen.

