Vi køber mange ting på nettet, men desværre glemmer vi også tit at hente de varer, vi køber. Det mærker man ikke mindst som netbutikken MIOMIO, der mener, at problemet er deres største byrde i hverdagen.
Du kender det sikkert godt. Du skal egentlig hente en pakke i den lokale pakkeshop, men glemmer det, og kører direkte forbi på vejen hjem – og inden du får set dig om, er pakken blevet sendt retur, da du ikke har hentet den inden for fristen.
Det kan være en ærgerlig situation for den enkelte kunde, men for mange danske netbutikker er det hverdag, og for nogle er det et stort og voksende problem.
“Uafhentede pakker vores største byrde i hverdagen. Vores returrum har vokset sig kæmpestort med alle varer, folk glemmer at hente i pakkeshoppen. Det er et stort problem for os, og jo mindre en netbutik, man er, jo større er problemet rent økonomisk,” siger Maja Wistisen, direktør i MIOMIO.
Hos Dansk Erhverv har chefkonsulent, Jens Wedenborg ikke konkrete tal på antallet af pakker, der ryger retur til netbutikkerne grundet manglende afhentning, man han er ikke i tvivl om, at hver uafhentede pakke er en økonomisk byrde for netbutikkerne.
“Ved uafhentede pakker betaler netbutikken både for fragten ud og retur, samtidig med at kunden skal have sin penge tilbage. Det bliver en stor udgift i længden, hvis det er et problem, man møder ofre. Derudover kommer noget irriterende papirarbejde og administration, som man også gerne ville have undgået,” siger han.
Hos MIOMIO har man valgt at sætte en gebyr på 29 kroner på de uafhentede varer, som kunder ønsker tilsendt endnu engang, ganske enkelt for holde omkostningerne ved de mange forsendelser nede.
“Mange kunder forstår udmærket vores udfordring, når vi fortæller, at vi altså betaler husleje for et lagerareal bare til uafhentede pakker. Alle kan glemme en pakke på posthuset, men i bund og grund er det kun rimeligt, at man betaler for at få gensendt pakken, når man nu glemte den første gang,” siger Maja Vistisen.
Jens Wedenborg mener, at det kan være svært for den enkelte netbutik at stille det store op mod de glemsomme kunder, men opfordrer til, at man som netbutik gør, hvad man kan, for at nudge kunderne til at huske at hente deres pakker.
“Jeg kender selv det, at jeg får sms-beskeder fra netbutikken og fragtfirmaet om at huske at hente min pakke, og det virker for de fleste, men selvfølgelig ikke for alle. Det er svært at sige, hvad netbutikkerne mere kan gøre. Men jo bedre et system de har til at sende den slags små nudging-beskeder, jo flere pakker vil jeg tro, der bliver afhentet. Man kender jo godt selv, at man sveder det ud, og må ned og hente en pakke den sidste dag, inden den ryger retur.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk