De hentede en investering på over en million i Løvens Hule, og nu har folkene bag proteinprodukterne fra Wispy underskrevet en stor aftale med Fitness World.
Der er vind i sejlene hos den danske multi-brand store, Muscle House, der står bag energibarerne Wispy, som gennem det seneste er blevet at finde på stadigt flere hylder i stadigt flere butikker.
En stor aftale med Salling tidligere på året gjorde, at produkterne kom ud på hylderne i en en række store butikker, og nu er midtjyderne klar til også at indtage landets mange afdelinger af Fitness World.
“Vi er enormt tilfredse med udviklingen af Wispy, og det er fantastisk at se vores visioner blive realiseret. Trods de uheldige globale omstændigheder det seneste år, har vi heldigvis formået at fastholde en sund forretning, og vi ser et kæmpe potentiale i Wispy,” siger Emil Luther Jensen, medejer af Muscle House, der efter besøget i Løvens Hule fik investoren Christian Arnstedt med ombord, da han foretog en investering på 1,25 millioner kroner.
Fremgang i en svær tid
Det er i første omgang de to nye proteinbarer der rammer automaterne i alle Fitness Worlds centre landet over, og forventningerne er kæmpe, da denne tid på året er højtid for en mere aktiv livsstil med mere træning og med et større fokus på en sundere livsstil.
Man kunne ellers tro, at i tider med stigende inflation og energikrise, ville forbrugerne kaste færre penge efter produkter såsom proteinbarer, men virkeligheden har vist sig at være en anden. Muscle House har udvidet sortimentet det seneste år, og salget er på sammen til det også blevet øget.
Også hos Fitness World er man bevidste om, at et bredt sortiment i kædens mange centre er afgørende for brugernes købelyst.
“Vi er glade for at kunne tilføje de nye proteinbarer fra Wispy til sortimentet. Vi stræber altid efter at kunne tilbyde et bredt sortiment af produkter, hvor vores medlemmer får mest for pengene, og det synes vi bestemt barerne fra Wispy opfylder,” siger Thomas Friis, Head of Value Added Sales i Fitness World.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk