Der er kommet vind i sejlene hos Unumute Greetings, der nu for første gang runder en vigtig milepæl. Salget har rundet én million kroner.
Der er milepæle, der er mere vigtige end andre for enhver virksomhed. Men at når man for første gang har solgt for én million kroner af sine produkter, husker man det for fremtiden.
Og det er lige netop, hvad Unumute Greetings har nået. Virksomheden, der sælger såkaldt talende billedrammer, har i det forløbne år haft travlt, og bl.a. har investoren Jesper Buch investeret 200.000 kroner, efter Unumute Greetings besøg i Løvens Hule.
“Da vi pitchede foran Jesper, havde vi kun solgt 230 Unmutes og omsat for 35.000 kroner. På de måneder, der er gået siden da, har vi ramt den første million,” siger co-founder af Unumute Greetings, Lucas Larsen.
De mange billedrammer, som Unmute Greetings producerer og sælger, er billedrammer, hvor man kan indtale en personlig hilsen eller besked til den, der ejer rammen. Og siden besøget i Løvens Hule, har salget taget fart. For mens man som nævnt kun havde solgt 230 eksemplarer inden besøget ved DR, er salget nu steget til den pæne side af 6000 eksemplarer.
Den vækst, virksomheden har oplevet, er kommet i en tid, hvor mange danske virksomheder kæmper med problemer i form af bl.a. mangel på arbejdskraft, inflation og truende recession. Dette er dog ikke noget, der bekymrer Lucas Larsen.
“Det er nogle svære tider, som vi kigger ind i, men så længe vi sørger for at tilpasse os og lytte til markedet, så tror jeg, at vi nok skal klare den.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk