For nogle virksomheder er væksten et langt sejt træk, mens den for andre giver en fordobling i antallet af medarbejdere på under et år, om det er tilfældet i FOM Technologies. Men hvordan sikrer man den rette kvaltiet blandt medarbejderne – og sørger for at kulturen på arbejdspladsen følger med?
Danske FOM Technologies har haft travlt gennem det seneste års tid.
Der er kommet nye, store ordrer fra mange lande rundt i omkring i verden, og der er ikke mindst sket en markant vækst i antallet af medarbejdere i virksomheden.
“Der er helt sikkert udfordringer med at vokse så kraftigt. Jeg vil nogle gange sige, at det kan være kimen til en masse udfordringer, fordi du er nødt til at onboarde folk, og du er nødt til at få den her kultur adopteret, og det går stærkt, fordi vi har faktisk lavet en fordobling bare fra årsskiftet til oktober måned 2022,” siger CEO i FOM Technologies, Michael Stadi.
Medarbejderne kan samtidig i mange tilfælde være svære at finde, da der ofte er tale om højtspecialiserede kandidater, der er meget få af på markedet, og hvor de fleste allerede er i job et eller andet sted i verden.
“Vi har forsøgt at gøre to ting. Vi er lidt begulstede af, at vi er born global. Det betyder, at vores koncernsprog er engelsk. Den anden ting er, at vi har været nødt til at kigge ud over landets grænser. Det vil sige, at vi samler på dygtige folk, og det er meget højt uddannede mennesker. Det er ikke bare folk, der har en masters, men det er også PHD’er. Så det er lidt fra øverste hylde,” siger Michael Stadi.
Han lægger samtidig ikke skjul på, at med de 13-15 nationaliteter, der i dag er er ansat i FOM Technologies, bliver det også ekstra vigtigt at skabe en god og inkluderende kultur på arbejdspladsen, hvor det støt voksende antal ansatte føler sig tilpasse og ikke mindst engagerede.
“Vi skal som virksomhed vokse hurtigt, fordi ellers risikerer vi, at der kommer konkurrence ind og tager det marked, der måtte være til os. Og der er vores mindset, og den måde, som jeg er som leder, at vi gerne vil skabe en udbredt vinderkultur, hvor man skaber resultater, hvor man har dygtige folk på holdet, og hvor man skaber en meget signifikant virksomheds-DNA og virksomhedskultur.”