Væksten fortsætter hos WoodUpp, der laver lydisoleringspaneler, og som de seneste år har skabt stor opmærksom om sig selv, ikke mindst på sociale medier. Nu har ripenserne landet endnu et to-cifret millionoverskud.
For syv år siden så virksomheden WoodUpp for første gang dagens lys i Ribe, og siden er det kun gået én vej – opad.
For ripensernes der producerer lyddæmpende akutiskpaneler, har siden skabt en stor succes, og kan i år notere sig et resultat på knap 53 millioner kroner før skat – hvilket er en klar forbedring i forhold til de 44 millioner, resultatet før skat lød på sidste år.
Det er især eksport til udlandet, der ligger til grund for dette og de seneste års flotte regnskaber.
“Danmark udgør en brøkdel. Det er ikke meget, vi sælger i Danmark i forhold til vores samlede omsætning, På det hollandske marked har det fungeret rigtigt godt. Her er det skandinaviske design kendt og værdsat. Andre markeder er også ved at komme rigtig godt med,” siger direktør Mads Vesterby Hansen til Wood Supply.
For ripenserne er tilgangen til salg og marketing anderledes, end den er hos mange andre produktionsvirksomheder, der ligesom WoodUpp er afhængig af at få deres vare ud af produktionshallen og ud til kunderne. For at sælge sine produkter satser man derfor i høj grad på sociale medier, frem for mere traditionelle salgsmetoder.
“Vi har ingen sælgere ansat, men til gengæld har vi content creators både i Danmark og i udlandet. Vores kunder kommer i meget høj grad fra især Instagram, hvor vi på alle vores profiler har omkring en million følgere. Det er primært den vej, vores kunder finder os,” fortalte Troels Johansson, CMO og Partner ved WoodUpp i en artikel på Marketconnect i maj måned.