Mindre arbejdsbyrde og mere effektivitet. Hos cistA fra Herning har man udviklet et koncept, der gør arbejdet nemmere for landets bedemænd. Nu sigter direktøren mod resten af Skandinavien.
Mange tænker nok ikke over, hvordan arbejdet kan gøres nemmere og mere effektivt for landets bedemænd, der dagligt arbejder med tunge og upraktiske kister.
Hos Herning-virksomheden cistA udvikler, producerer og sælger produkter til alt inden for kistehåndtering. Det seneste skud på stammen er en såkaldt kistetrolley, der gør hverdagen en smule nemmere for bedemændene.
“Vi har udviklet og optimeret på vores kistetrolley i gennem flere år, mens den i det seneste års tid har været udrullet i sin nuværende form. Produktet har været anvendt hos flere bedemænd og det har givet os nogle erfaringer i forhold til, hvordan vi kan optimere yderligere på den. Det har vi så gjort nu – og det tager kunderne godt imod,” siger Martin Olesen, der er administerende direktør i virksomheden.
Tilvænning
For nuværende er der godt gang i salget af den optimerede kistetrolley rundt om i landet. Men selvom salget og antallet af forespørgsler på produktet er stigende, står CistA stadig over for udfordringen med at få bedemændene til at vænne sig til det nye produkt.
“Bedemændende skal vænne sig til at bruge kistetrolleyen, selvom den er blevet mere ergonomisk, funktionel og fleksibel. Derfor kræver det fortsat en overbevisningsindsats at få vores kunder med på idéen,” siger Martin Olesen.
Selvom det er et langt sejt træk at gøre trolleyen allemandseje i branchen, er Martin Olesen dog optimistisk for fremtiden.
“Vi har været på en messe med produktet i Middelfart, hvor der kom flere bedemænd forbi og roste trolleyen, som de har købt hos os. De havde fået stor glæde af det og det betyder meget for mig, at vi har lavet et solidt produkt, som rent faktisk giver en stor værdi for kunderne.”
Eksport til skandinavien
Produktet, der har gennemgået flere års raffinering, er nu klar til at erobre markedet i Skandinavien. I den forbindelse har cistA oprustet internt på personalesiden i håbet om, at tage det næste skridt eksportmæssigt.
“Vores fokus på eksport er også vokset. Derfor har vi ansat en medarbejder mere til at hjælpe med at få opdyrket et netværk i hele Skandinavien, mens vi i forvejen er godt dækket ind i hele Danmark,” siger Martin Olesen.
Selvom blikket er ved at blive rettet mod nærmarkederne i Skandinavien, er der det fortsat det danske marked, der først og fremmest optager direktøren.
“Men først og fremmest ser vi frem til at samarbejde med de danske bedemændene i endnu højere grad og sikre, at de bliver fuldt ud fortrolige med den nye og forbedrede kistetrolley. Herefter er vi klar til at bevæge os ud på det skandinaviske marked for alvor.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk