Der er kommet en fornyet iværksætterlyst over landet gennem de seneste måneder, hvor antallet af nye virksomheder har overgået antallet af lukkede.
Det har ikke just været opløftende læsning at se på de danske konkurstal gennem 2023, hvor flere brancher har oplevet, at en række virksomheder måtte dreje nøglen om og gå konkurs.
Sådan så det dog ikke ud i maj måned, viser nye tal fra analysevirksomheden Creditsafe. For selvom 416 virksomheder måtte kaste håndklædet i ringen i maj måned, så ser det anderledes positivt ud med antallet af nye virksomheder, der sneg sig op på i alt 891.
“Hver eneste arbejdsdag – og dem var der 20 af – så 43 nye virksomheder dagens lys. Det vidner om både vilje og virkelyst,” siger Morten Kofoed-Larsen, landechef ved Creditsafe Danmark.
Han påpeger dog, at det udelukkende drejer sig om serviceerhverv. Topscorer er brancher som undervisning, kunstnerisk udfoldelse og psykologisk rådgivning.
“Om det er en tendens, vi skal holde øje med, vil vise sig i de kommende måneder. Hvis det er tilfældet, vil det tilføje et interessant perspektiv til tidens mange samtaler om livskvalitet.”
På regionsniveau var det kun region Sjælland, der i maj oplevede en stigning i antal konkurser sammenlignet med sidste år – fra 51 til 65, hvilket svarer til en stigning på 27%. Niveauet i Hovedstaden forblev uændret med 199 konkurser.
Bedre gik det i Nordjylland og Syddanmark, hvor begge regioner registrerede et fald på 21%.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

