Folkesygdommen stress er igen løbet med overskrifterne i dagbladene, især som følge af to profilerede politikeres stresshistorier. Venstres Cille Hald Egholm ville i den forbindelse give sit besyv med – det burde hun have ladt være med.
Stress, stress, stress. Vi har det ikke let, alle os på arbejdsmarkedet. Vi har for meget om ørerne. Mails tikker ind på alle tider af døgnet, telefoner kimer morgen og aften, og en truende recession, stigende priser, ja, alle mulige ting presser os i det daglige, og det kan gøre ondt i psyken i det lange løb.
Politikerne er også stressede. Jakob Ellemann er blevet sygemeldt, og Jacob Mark har skrevet en bog om sin kamp mod stressen, og listen af politikere der rammes af stress, bliver i det hele taget længere. Det var Venstres Cille Hald Egholm i radioen på P1 for at tale om, og her talte hun bl.a. med Ekstra Bladets Mads Kastrup. Og det skulle hun nok ikke have gjort.
Med sig hjem
For undervejs i debatten udtaler Mads Kastrup sig om det provokerende i et udsagn om, at politikere skulle være særligt udsatte for stress. For, som han siger, er man selvstændig med 4-5 ansatte og får stress, er man nødt til at fortsætte, hvis ikke virksomheden skal gå ned.
Den køber Cille Hald Egholm dog ikke. For ifølge hende tager os herude i “den virkelige verden” ikke vores arbejde med os hjem.
“Når man er folkeskolelærer, så har man fri, når man har fri. Forskellen er, at hvis man er bekymret og tager sit arbejde med hjem, så opstår stress,” siger hun.
Det problematiske er, at hun som socialordfører viser, at politikerne har et særdeles verdensfjernt forhold til det omkringliggende samfund.
Klaus Thodsen
Sagt med andre ord. Hvad end du er skolelærer, recruiter, key account manager eller redaktør på et lille medie, så er dagens dont overstået, når man lukker computeren ned.
For lige at sætte trumf på, efter at Mads Kastrup indskyder, at alle mennesker i en vis grad tager deres arbejde med hjem, får Cille Hald Egholm ham affærdiget med, at det er hun simpelthen uenig i. Det ved hun, da hun selv har arbejdet bl.a. på café og i Fakta.
Enig eller ej, så stiller Venstremedlemmets tilgang til “den virkelige verden” et åbenlyst spørgmål omkring, hvad mon al denne stress uden for den politiske verden så skyldes. For der er stress alle vegne. Jeg vil skyde på, at langt de fleste af os enten selv har haft stress eller kender en, der har.
Det er derfor også dybt problematisk, at et medlem af Borgerrepræsentationen i København, der tilmed er socialordfører, har så verdensfjernt et billede af, hvordan det er at gå på arbejde. Rammes man som borger i Københavns Kommune af stress, ville jeg være meget bekymret for forståelsen fra dem, der laver reglerne.
Afsporing
Debatten i P1 fordummes yderligere, da Mads Kastrup lidt klodset “trækker alderskortet” og siger, at han kender mere til arbejdsmarkedet end Cille Hald Egholm, der da heller ikke er sen til at udnytte denne fejl, og gøre debatten til et spørgsmål om alder. Det er godt at se, at også den unge generation af politikere har lært at udnytte enhver anledning til at køre debatten af sporet. På Twitter kunne man kort efter læse følgende fra socialordføren.
“Jeg bliver decideret vred, når jeg i en debat på P1 om stress, skal have kastet i hovedet af en redaktør på en stor dansk avis, at fordi jeg kun er 23 år, så ved jeg ikke noget om at have et arbejde. Det er typer som ham, der skræmmer unge væk fra den offentlige debat.”
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er hårdt arbejde at være politiker. Der er sikkert mere end rigeligt at lave. Der er sure borgere, politiske kampe, besværlig lovgivning og alt muligt andet. Og selvfølgelig tager man som politiker arbejdet med sig hjem, og man ligger sikkert også vågen og tænker over det ene og det andet. Utvivlsomt.
Men Cille Hald Egholm fordummer debatten yderligere ved totalt at negligerer, at sådan er det i en vis grad for stort set alle mennesker. Vi tager alt sammen et eller andet med hjem. Vi bekymres over fremtiden, over nye opgaver, over møder, dårlige resutalter, regnskaber, den næste fyringsrunde og meget andet.
At socialordføren derudover vælger at afspore debatten af flere omgange, gør kun ondt værre.
Lidt om stress
Ifølge tal fra Stressforeningen, var der i 2022 mellem 250.000 og 300.000 danskere, der led alvorligt af stress. 430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag. Det svarer cirka til 12 % af befolkningen.
Derudover viser tallene fra Stressforeningen, at stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. Det er lig med 40 millioner kroner om dagen.
Det problematiske er sådan set ikke, at socialordføreren mener, at man som politiker er mere stresset end andre.
Det problematiske er netop, at hun som socialordfører viser, at politikerne har et særdeles verdensfjernt forhold til det omkringliggende samfund. Det er sådan set ikke overraskende, men det er dybt bekymrende.