Lydplatformen Podimo udvider til endnu et nyt marked og lancerer i Mexico i slutningen af marts. Samtidig investerer de massivt i Storbritannien i løbet af det næste år, hvor de vil udgive mere end 20 nye originale podcastserier i samarbejde med førende britiske produktionsselskaber.
Den danske lydplatform, Podimo, har haft god vind i sejlene, siden den blev grundlagt tilbage i 2019. I dag kan man således høre Podimo en række europæiske og latinamerikanske lande, og nu kommer endnu et land på kortet.
Denne gang går turen til Mexico, hvor antallet af forbrugere af lydunderholdning er steget med 70 % på fire år.
Podimos team i Mexico kommer til at have base i Mexico City og vil producere nyt, originalt indhold, produceret og fortalt af lokale, under emner som true-crime, seksualitet, undersøgende journalistik, kropspositivitet og personlige relationer.
“De mexicanske indholdsskabere har taget imod os med åbne arme: Vi er ekstremt beærede over at arbejde sammen med så mange forskellige talenter og levere indhold af høj værdi, der understøtter vores ambitioner om at tilbyde en fair og bæredygtig abonnementsmodel for både skaberne og lytterne”, siger Wendolín Perla, Head of Content hos Podimo Mexico.
Fokus på UK
I Storbritannien vil Podimo samarbejde med en række af landets førende produktionsvirksomheder, og producere formater, som viser Storbritanniens høje kvalitet indenfor underholdning som samtidig dykker ned i landets kulturelle samtaler.
Podimo vil på samme tid introducere sine internationalt succesfulde europæiske podcasts som true-crime podcasten Mord i Nord og den prisnominerede undersøgende podcast The Missing med Pandora Sykes i værtstollen, der tidligere var på toppen af de britiske hitlister og nu vender tilbage med en fjerde sæson efter et partnerskab med Amazon.
Podimo vil udgive mere end 20 podcastserier i Storbritannien i løbet af det næste år; de vil alle være tilgængelige på podcastplatforme verden over via RSS som led i Podimos bredere strategi for Storbritannien. Se listen over de foreløbigt bekræftede titler her.
“Vi har modtaget god respons fra skabere og lyttere i løbet af de sidste tre år, siden vi begyndte at producere serier i Storbritannien i en mindre skala. Nu er tiden kommet til at investere yderligere i markedet gennem samarbejder med førende partnere og ved at sammensætte en bred palette af spændende stemmer og serier, som vi tror, at det britiske publikum vil elske. Det her er næste skridt i Podimos spændende rejse ind i Storbritannien,” siger Jake Chudnow, Global Head of Studios hos Podimo.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

