Onsdag d. 13/3 kunne man i Netavisen Pio læse et interessant indlæg, begået af tre unge socialdemokrater, der har set sig sure på moderpartiet, da dette pønser på at sænke aktieskatten. Harmen er muligvis ægte – mellemregningerne er dog tvivlsomme.
En lidet divers og gruppe af unge socialdemokrater, de herrer; Rasmus Jungersen Emborg, Mads Hvidbjerg Kristensen og Kasper Dlugatch Stisen, alle medlemmer af DSU, kommenterer i Netavisen Pio onsdag på Socialdemokratiets flirten med at sænke aktieskatten – en flirten, der, ifølge dem, går imod alt socialdemokratisk, da en sådan sænkelse blot vil “forgylde landets allerrigeste.”
Hvad der er er ægte socialdemokratisk eller ej, vil jeg lade partiet skændes om internt, men læser man indlægget, der også slår på tromme for bedre vilkår for iværksætterne, så er der i det store hele tale om at tale mod bedrevidende.
For selvfølgelig vil dem, der har mest investeret i aktier også få det største afkast heraf, men ser man lidt på tallene vil man måske opdage, at ikke blot de rigeste vil blive “forgyldt”, som DSU’erne kalder det, mens de mener, at “alle dem med et almindeligt arbejde bliver hægtet yderligere af samfundsudviklingen.”
Andelen af danskere, der investerer i aktier ligger ifølge FinansDanmark på ca. 1.250.000 mennesker, svarende til lidt over 21 procent af den samlede befolkningen. Alle disse mennesker står, om alt går vel, til at høste en gevinst på de aktier, de har købt for penge, der i forvejen er betalt en syndflod af skatter og afgifter på.
Hvor stor en pulje af de 1.250.000 mennesker, som de skribenter antager, hører til “landets allerrigeste”, skal jeg være svar skyldig omkring, men mit bud vil dog være af hovedparten af de danske aktionærer har et relativt “almindeligt arbejde”.
Ifølge Freja Brandhøj, chef for iværksætteri i Dansk Erhverv, er mere end 84 procent af dem der betaler 42 procent i aktieskat – altså den højste af de to satser – hovedaktionærer i virksomheden, dvs. at de ejer og driver selv deres virksomheder – heriblandt findes bl.a. mange håndværksvirksomheder.
Godt for hvem?
Læser man længere, kan man se, at de tre unge socialdemorakter dog også mener, at Danmark skal være et bedre land for iværksættere – og at dette bl.a. skal realiseres ved at “fjerne bureaukratiske regler og dokumentation, der spænder ben for iværksætterdrømme, ændre på princippet om lagerbeskatning og give iværksættere bedre adgang til crowdfunding og crowdlending.”
Det lyder jo meget godt, og selvom dette utvivlsomt ville blive taget imod med kyshånd af iværksætterne, så tager den kun hånd om en del af disses udfordringer.
For ser man nærmere på, hvad iværksætterne selv mener, vil kunne hjælpe dem frem i verden, svaret i høj grad også problemet med aktieavancebeskatningen. Det er nemlig alt for ofte den, der spænder ben for at iværksættere kan rejse den kapital, der skal løfte virksomheden.
Ifølge Asbjørn Overgaard, CEO i Copenhagen Capacity, er netop den høje aktieskat et stort problem for de danske iværksættere.
“Vi har én af OECD’s højeste beskatninger af kapitalgevinster, på hele 42 procent, og det er en kæmpe hæmsko for både startups og investorer. Vi falder hele tiden længere og længere bagud, når vi ser på rejst kapital til virksomhederne,” udtalte han sidste år.
Ifølge ham er konsekvensen heraf da også tydelig.
“Det gør, at mange startups ikke vækster nok, da vi i Danmark slet ikke har samme adgang til international kapital. Derfor er det klart, at du som investor hellere vil lægge dine penge et sted, hvor du får mere ud af gevinsten, end du gør i Danmark.”
De startups, der formår at skabe vækst og vokse sig store i Danmark, vælger alt for ofte at rykke ud til andre lande, hvor vilkårerne for dem er mere gunstige, end de er her i landet.
Forholdene for iværksættere gør desuden, at der her i landet skabes meget få såkaldte unicorns – en startup, der får en værdi på mere end en milliard dollars – og at af ni ud af tretten unicorns skabt her til lands, forlader Danmark for at finde bedre vilkår andetsteds.
Det er prisværdigt, at de tre unge socialdemokrater ønsker at være gode ved iværksætterne. Dog er de i indlægget beskrevne tanker om aktiebeskatning og iværksætteri det, folk-sangeren Otis Gibbs kalder; “A five inch solution to a nine foot problem.”
En opfordring herfra vil være, at de herrer bør se på, hvad der virkelig vil være godt for iværksætterne – og ikke bare godt for Socialdemokratiet.
Klaus Thodsen er redaktør på Marketconnect.dk.