Der skrottes store mængder materialer fra danske virksomheder hvert år – og ikke mindst materialer, der kunne udnyttes til at skabe nyt, ender for ofte på lossepladsen, mener dansk forsker.
Materialespild er en stor udfordring for mange danske virksomheder, især når der foregår eks. ombygninger, nedrivninger eller andre lignende projekter.
Ifølge Michael Søgaard Jørgensen, der forsker i bæredygtig innovation og omstilling ved Aalborg Universitet, bør danske virksomheder i langt højere grad satse på at genanvende og udnytte alle de mange ressourcer, der alt for tit ender med i en stor container, der køres på lossepladsen.
For selvom der har fandtes miljøkrav for virksomhederne allerede for tredje år siden, så er der fortsæt et stort efterslæb hos rigtig mange virksomheder.
“At genbruge produkter eller genanvende materialer, der har mistet deres funktionelle værdi, har en klimamæssig værdi, og jo flere virksomheder der forstår at udnytte deres ressourcer i lang tid frem for at skrotte dem, des bedre,” siger Michael Søgaard Jørgensen.
For der er ifølge ham store muligheder for at genanvende alt fra betonvægge og gamle gymnastiksalsgulve til at skabe alt fra nye vægge til skriveborde.
Det vækker genklang hos danske Woodstyle, der er grundlagt ud fra tanken om at upscale gamle erhvervsmaterialer, eks. gamle trælofter som laves til bordplader.
“Ved at genanvende materialer har vi kunnet bevare det unikke præg i indretningen, samtidig med at vi helt har undladt at fælde nye træer, som er blandt naturens CO2-støvsugere,” siger Casper Jacobsen, direktør for Woodstyle.
Han og Woodstyle oplever i stigende grad efterspørgsel fra forbrugerne, men først nu oplever de at have et marked for erhverv.
“Vi er begyndt at opleve en efterspørgsel på upcyclede møbler fra virksomheder. Både cirkulær økonomi og virksomheders egen storytelling er i fokus i dag. Det imødekommes ved at genanvende træ fra for eksempel en virksomheds særprægede loft til interiør i mødelokalet, restauranten eller gårdhaven.”