Toldkrigen raser på fuld tryk, og det kan ses på de faldende aktiekurser og den globale uro. Men vil Trumps plan om at bruge told til at trække arbejdspladser til USA ende med flere job eller flere robotter?
Toldsatserne stiger, og som om det ikke var nok, smider både USA og resten af verden straftold i grams som konfetti til en dårlig nytårsfest. Det føles efterhånden som om, man ikke kan tænde for radioen eller åbne avisen uden at blive mødt af endnu en eskalering i den globale toldkrig.
Med Donald Trump i Det Hvide Hus, er der som lovet blevet skruet markant op for tarifferne mod snart sagt alle verdens lande, og det har fået sendt chokbølger og handelskrig på tværs af kloden, der får Smoot-Hawley til at ligne et mindre logistisk bump.
En del af Trumps ræsonnement er, at ved at hæve tarifferne, kan man trække produktion fra hele verden til USA, og dermed både få mindre dyr import og samtidig sætte flere amerikanere i arbejde med at skrue møtrikker på samlebåndet.
Juan vs Andrew
Regnestykket virker underligt bedaget, når man ser på, hvordan verdens produktionsapparater er blevet transformeret. Fabrikkerne er stadig der, ja – men de er i høj grad befolket af robotarme, automatiserede systemer og kunstig intelligens, som ikke holder frokostpause, får influenza eller kræver overenskomst.
Og med en gennemsnitsløn i USA, der ligger langt over den kinesiske, giver det ganske enkelt mere mening for producenterne at sætte strøm til maskinerne fremfor at ansætte folk – især hvis man vil holde priserne nede, så amerikanerne selv har råd til at købe de producerede varer.
Samtidig spænder Trump ben for sig selv: På den ene side vil han trække produktionen hjem, på den anden smide millioner af immigranter ud – netop den arbejdsstyrke, der i årevis været en meget vigtigt del af at holde hjulene i gang på i den amerikanske produktion.
Hvordan man end vender og drejer det, har det i mange år været Juan fra Honduras, der har stået ved samlebåndet, ikke Andrew fra forstæderne med sin kandidatgrad i datalogi. Uden Juans billige arbejdskraft vil virksomhederne få endnu større incitament til at investere i robotter, der kan klare opgaverne uden at være afhængige af mennesker.
Computermade in USA
Hvis USA skal konkurrere med lande, hvor lønnen stadig er til at betale sig fra, nytter det ikke at tale nostalgisk om industriens guldalder. Virksomhederne bliver nødt til at skrue effektiviteten helt i vejret – og det gøres ikke med knofedt og samlebånd alene.
Man gør det med robotter, AI og automatisering, der fuldstændig overgår, hvad vi kunne før. Det sparer penge, fremskynder produktionen og hæver kvaliteten, så selv tyskerne ville være stolte af det. Det er den eneste måde, “Made in USA” kan blive mere end et forhistorisk stempel fra en præsident, der ikke lader til at have haft historieundervisning i skolen.
Det vil helt sikkert betyde, at fabrikkerne får mindre brug for Juan, og mere brug for Andrew, der med sin kandidatgrad har kompetencerne til at styre og udvikle fremtidens teknologiske systemer. Men alle de fabrikker, der i Trumps drøm skal poppe op fra South Carolina til North Dakota, vil dog i realiteten langt mere ligne en fremtidsdystopi med robotter så langt øjet kan se – snarere end blive befolket af hundrede tusindvis af blue-collar-workers, som præsidenten ellers taler om.
Skal man have et effektivt og automatiseret produktionsapparat, kræver det folk som Andrew, men faktisk ikke ret mange af dem. Skulle man for alvor sætte arbejdere som Juan i sving, ville det kræve et langsomt, ineffektivt og dyrt apparat – og det har selv Trump næppe interesse i.
Få dit jobopslag på MarketConnect
Opret et jobopslag på MarketConnect og nå ud til den helt rette målgruppe af kvalificerede kandidater.