Når en virksomhed overdrages fra en generation til den næste, sænkes arveafgiften fra 15 procent til 10 procent, hvis regeringsudspil bliver til virkelighed. Det har skabt glæde i erhvervslivet, og harme i Enhedslisten, hvor Pelle Dragsted er på banen med en kritik, der er taget direkte ud af populismens drejebog.
Der har været glade dage i landets mange familieejede virksomheder, efter at arveafgiften i et nyt regeringsudspil foreslåes sænket fra 15 procent til 10 procent, og dermed står disse virksomheder til at have lidt mere tilbage til sig selv, efter at den nye generation tager over den gamle.
Èn, der er ikke er tilfreds med dette udspil, er Enhedslistens Pelle Dragsted, der på Twitter langer ud efter de partier, der står til at stemme udspillet igennem.
“Jeg synes, at alle partier, som om lidt kommer til at stå skulder ved skulder og give milliard-skattelettelser til de rigeste familiedynastier i Danmark, skylder svar på om de selvsamme personer og selskaber, har støttet deres partier eller deres kandidater økonomisk indenfor de seneste 5 år. Det burde i mine øjne være det mindste vi kan forvente.” skriver han således.
Der et bevidst forsøg på at file endnu en flig af tilliden til de folkevalgtes troværdighed og uafhængighed. Det er ikke overraskende, men det er ikke desto mindre uklædeligt.
Uklædeligt
Dermed gør Dragsted sig skyldig i at gribe til flere af de mest klassiske af alle populistiske træk, såsom at slå en hel gruppe i hartkorn med de få – i dette tilfælde milliardærerne i de største virksomheder – som ifølge ham ikke burde betale mindre, men mere i skat.
Dansk Erhverv har tidligere regnet på, hvad det koster at foretage et generationsskifte af en familieejet virksomhed til 3,5 mio. kr. Fra forældre til ét barn: 1.086.619 kr. eller skattefrit over 24,5 år. Hvis det til gengæld er fra bror til søster, koster det 2.777.819 kr. og kan ikke gøres skattefrit.
Ifølge FBN Denmark er der her i landet mere end 60.000 familieejede virksomheder, og af dem er det en ganske mikroskopisk del, der er blandt “de rigeste familiedynastier i Danmark”, som Dragsted i sit tweet harcelerer imod.
På min hjemegn er der mange familieejede virksomheder, der spiller en meget stor rolle for et lokalområde i udkantsdanmark, hvor arbejdspladserne er blevet markant færre de seneste mange år. Med en sænkelse af arveafgiften får disse virksomheder nu langt bedre muligheder for at skabe vækst, sætte folk i arbejde og penge i omløb- fremfor at aflevere penge til staten, skabe mindre vækst og færre arbejdspladser.
Det ville klæde Dragsted at lave den mellemregning, at der med vækst, omsætning og arbejdspladser også kommer penge i statskassen, og at de penge, der kommer fra en sænkelse af arveafgiften ikke blot ender i ejernes lommer, men hovedsageligt i de virksomheder, hvor de danskerne tjener til dagen og vejen og til velfærden.
Derudover griber Dragsted til et andet klassisk greb, når der skal rakkes ned på de politikere og partier, der går i marken med en anden holdning end hans egen – nemlig, at disse må være i lommen på de store erhvervsorganisationer og virksomheder. At disse i det store hele vil foretrække at støtte økonomisk op om erhvervsvenlige partier og politikere – end de vil støtte Enhedslisten, er i forvejen åbenlyst for enhver.
Men når Dragsted i sit tweet antyder, at disse politikere og partier kun agerer, som de gør, grundet økonomisk støtte og opbakning fra erhvervslivet gør han sig skyldig i klassisk, rendyrket populisme, der måske nok vil give klapsalver baglandet, men som samtidig er et bevidst forsøg på at file endnu en flig af tilliden til de folkevalgtes troværdighed og uafhængighed – og at de i virkeligheden stemmer med købte mandater. Det er ikke overraskende, men det er ikke desto mindre uklædeligt.
Klaus Thodsen er redaktør på Marketconnect.dk.