Når en virksomhed skal gennem et generationsskifte, kan det ende med et kæmpe skattesmæk, der koster millioner. Derfor er i dag en vigtig dag i Folketinget, skriver Carl Andersen, politisk konsulent for familieejede virksomheder hos Dansk Erhverv.
I dag er en vigtig dag for de familieejede virksomheder. Folketinget førstebehandler nemlig personskattereformen, som indeholder flere positive tiltag for de familieejede virksomheder.
Den væsentligste ændring bliver en potentiel markant forbedret mulighed for at foretage generationsskifte mellem søskende.
Vi ved, at 7 pct. af ejerskifterne i de familieejede virksomheder sker mellem søskende. Men da søskende ikke betragtes som nær familie, betales en tillægsafgift på 25 pct., og det er ikke muligt at lave et glidende generationsskifte. Det er især en udfordring for barnløse, såvel som en skam for de virksomheder, hvor det bedst giver mening, at en bror eller søster driver den videre.
Beskatningen er med andre ord konfiskatorisk høj i dag: Dansk Erhverv har regnet på, hvad det koster at foretage et generationsskifte af en familieejet virksomhed til 3,5 mio. kr. Fra forældre til ét barn: 1.086.619 kr. eller skattefrit over 24,5 år. Hvis det til gengæld er fra bror til søster, koster det 2.777.819 kr. og kan ikke gøres skattefrit.
Et skridt på vejen
Et flertal i Folketinget lægger op til at sidestille søskende med nær familie, når det kommer til boafgiften. Det vil helt konkret reducere arveafgiften fra 36,25 pct. til de almindelige 15 pct. ved dødsfald. Det er en klar forbedring, men løser ikke det grundlæggende problem, at der fortsat ikke kan foretages et løbende generationsskifte i levende live. Det er i langt de fleste tilfælde sådan, et succesfuldt generationsskifte finder sted.
Skatteministeriet har regnet på det, og muligheden for gaveoverdragelse vil kunne gøres inden for den nuværende økonomiske ramme i den politiske aftale. Derfor er det uforståeligt, at man ikke i første lovudkast reelt sidestiller søskende med nær familie, når det kommer til arveafgiften. Det bør forligspartierne justere på inden loven vedtages til alles glæde og gavn.
Det samlede danske erhvervsliv har også været ude at markere netop dette i medierne og i deres høringssvar. Der er ingen grund til at bryde med princippet om, at reglerne for arv og gave naturligvis følges ad, samt at man ikke udnytter potentialet i en reel sidestilling af søskende med nær familie. Optimalt også søskendes børn, således vi fortsat arbejder med hele blodlinjer i den danske arvelovgivning.
Derudover foreslår man med søskende at hæve den skattefrie bundgrænse for betaling af boafgiften fra de nuværende 321.700 kr. til 360.300 i 2026 og 388.200 kr. i 2029. Lempelsen vil gøre, at omkring 60 pct. af boerne fremover vil være fritaget for arveafgift, mens det i dag er omkring 55 pct. Det vil særligt gavne mindre erhvervsdrivende. En tredjedel af de familieejede virksomheder har aktiver under 1 mio. kr.
Næste skridt er en sænkelse af arveafgiften til 10 pct. for virksomhedsoverdragelser samt indførsel af retskrav på en skematisk værdiansættelse af de familieejede virksomheder for at sikre retssikkerheden. Skatteministeren har meddelt, at det skulle ske fra 1. januar 2025 – det holder vi ham op på.
Carl Andersen er politisk konsulent for familieejede virksomheder hos Dansk Erhverv.