Fagbevægelsen og dens støtter har kaldt til kamp mod Tesla og Elon Musk, som følge af en konflikt mellem Tesla og den svenske udgave af Dansk Metal. Også i Danmark er man på barrikaderne, nok mest fordi navnet Elon Musk er en oplagt mulighed for fagbevægelsen til at omfavne et fjendebillede.
Fra år 2000 til 2018 mistede fagbevægelsen en meget stor del af dens medlemmer.
En opgørelse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet viste i 2021, at andelen af lønmodtagere, der var medlemmer af en fagforening var faldet fra 70 procent i 2000 til 53 procent i 2018. Dette tal indbefattede en faktisk stigning i antallet af medlemmer af fagforeningerne på mere end 50.000 fra 2013 til 2018.
Fra 2021 til 2022 kom der i alt ca. 11.000 flere medlemmer af lønmodtagerorganisationerne, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning er der ifølge Beskæftigelsesministeriet siden oktober 2022 samlet set kommet 33.700 flere i beskæftigelse i Danmark.
Den perfekte skurk
Nå, men vi kom fra Elon Musk og Tesla. Begge er i disse dage i vælten både herhjemme og ikke mindst i Sverige, hvor de ligger i åben konflikt med den svenske udgave af Dansk Metal – IF Metall.
Det har fået John Nielsen, forbundsformand for Serviceforbundet, til tasterne i Netavisen Pio, hvor han bl.a. kalder til kamp mod “hyperkapitalisten og serieiværksætteren” Musk, ligesom han skriver, at “hvis den samlede fagbevægelse i Skandinavien ikke kan vinde over Elon Musk og få sikret en overenskomst – så kan ingen!”
Man fornemmer, at John Nielsen og fagbevægelsen med Elon Musk endelig har fundet sin Lex Luther – den perfekte skurk.
Samtidig er bl.a. Enhedslistens Pelle Dragsted draget til Esbjerg for at støtte havnearbejderne i deres faglige sympati-kamp mod hyperkapitalisten, og hvorfra han flittigt rapporterer via det sociale medie X, der i øvrigt ejes af netop Elon Musk.
Og netop på X finder vi måske én af grundene til, at Elon Musk er så oplagt en skurk for venstrefløjen og fagbevægelsen at gå imod. X er lig med det tidligere Twitter, som Elon Musk sidste år erhvervede sig, til stor forargelse for især den mere antikapitalistiske venstrefløj, der frygtede for fremtiden med en mere eller mindre megalomansk hyperkapitalist ved roret for deres foretrukne gratis sociale medie.
Der er ingen tvivl om, at Elon Musk er en øretæveindbydende møgunge, og at han i det store hele ikke vinder megen sympati med mange af sine udtalelser og holdninger til, ja, bl.a. fagbevægelsen og medarbejderes ret til at organisere sig. Ret skal være ret.
Men netop derfor virker det påfaldende belejligt, at Elon Musk nu er blevet fagbevægelsens seneste mål for de røde faner som følge af en indtil videre ikke-eksisterende sag her i landet. For læser man John Nielsens indlæg, som han skriver som repræsentant for de godt 18.000 medlemmer af Serviceforbundet, så nævnes kun overfladisk og kortfattet, hvad humlen i konflikten derovre i Sverige egentlig er.
“Baggrunden er, at Musk nægter at lave en overenskomst for sine ansatte på et par håndfulde Tesla-reparationssteder rundt om i Sverige,” står der blot.
Herefter kommer så de personlige angreb mod “arketypen på en hyperkapitalist og serieiværksætter” der ser sine ansatte som et “produktionsredskab, der skal udnyttes maksimalt.” Det lyder jo ikke som mand, man bør have meget til overs for.
Spildt harme?
At udnytte tiden og dens muligheder maksimalt er det da også det indtryk, man sidder tilbage med, når man har læst John Nielsens ord. Der skal naturligvis smedes, mens jernet er varmt, det kan ingen fortænke ham i, og netop nu er Elon Musk i forvejen, måske med rette, mange menneskers store fjendebillede.
At man hos Enhedslisten og Pelle Dragsted gør det samme, er i det store hele lige så oplagt. For den antikapitalistiske venstrefløj gælder det også om at føre politik i øjenhøjde på havnene, når hyperkapitalisten nu endelig har en udenlandsk konflikt, man kan drage hjemlig nytte af.
Netop derfor har man da også til fulde udnyttet muligheden for at benytte denne arketype på en hyperkapitalist og serieiværksætters gratis sociale medie-platform til at forklare sine antikapitalistiske X-følgere om, hvor anløben og usolidarisk dets ejer er.
Fagbevægelsen lykkes måske nok i det store hele med at styrke dele af befolkningens antipati mod dem, man anser for at være usolidariske og for kapitalistiske, som vi også så det i kampen mod kendiskokkene James og Adam Prices restauranter.
Men om de mange hårde ord, røde faner og indignerede klummer ændrer på danskernes manglende lyst til at organisere sig – det har jeg min tvivl om.
Klaus Thodsen er redaktør på Marketconnect.