Flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet har fra den 1. september 2023 udvidet direktionen, efter virksomhedens projektchef gennem mange år, Klaus Byberg, er blevet forfremmet til driftsdirektør.
Direktionen hos flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet vokset fra én til to. Det skyldes, at virksomhedens mangeårige projektchef, Klaus Byberg, forfremmes til driftsdirektør. Denne ændring sker ifølge den nuværende direktør, Tanja Foged, som et led i at ruste Mosaikhjørnet til fremtiden efter nogle omskiftelige år, der har været præget af både corona og inflation:
“Ligesom resten af verden har vores branche været igennem en turbulent tid, der både har betydet økonomisk vækst under corona samt afmatning i forbindelse med den stigende inflation. Derfor står vi nu et sted, hvor vi har valgt at ryste posen i forhold til vores organisation, da vi ønsker at styrke virksomheden bedst muligt fremadrettet. Det kommer blandt andet til at ske ved, at Klaus Byberg træder ind i Mosaikhjørnets direktion, hvilket uden tvivl kommer til gavn både over for kunder og medarbejdere.”
De organisatoriske ændringer betyder, at der bliver etableret en direktion bestående af to personer, hvor Tanja Foged bliver udviklings- og økonomidirektør med et overordnet ansvar for virksomhedens forretningsmæssige profil og økonomi. Klaus Byberg får hovedansvaret for Mosaikhjørnets fysiske butikker og salg, hvilket i høj grad er en rolle, som han ser frem til:
“Jeg er både ydmyg og stolt over at være blevet valgt som driftsdirektør. Det er en rolle, der indebærer en række spænende udfordringer, hvor en vigtig del er at være med til at udvikle Mosaikhjørnets butikker og salg. Derudover betyder udvidelsen af direktionen, at jeg i højere grad kan koncentrere mig om den overordnede retning for Mosaikhjørnet, som jeg ser frem til at arbejde videre med i tæt samarbejde med både Tanja og bestyrelsen,” siger Klaus Byberg.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk