SIF Gruppen og Høyrup & Clemmensen har slået pjalterne sammen og har sat det nye selskab BETTER i verden. Et selskab, der udelukkende kommer til at arbejde med bygningsautomatik.
Med en samlet erfaring på mere end 100 år, har SIF Gruppen og Høyrup & Clemmensen al den viden og knowhow, man har brug for fra installationsbranchen, og netop derfor har de også ekspertise, der skal til for at se hullerne i markedet.
Derfor er de to ny gået sammen om at skabe det nye selskab, BETTER, der kan fokusere hundrede procent på arbejdet med BMS og CTS.
Det skriver TEKNIQ Arbejdsgiverne.
“Det er vigtigt, at vi ændrer rammerne, så BETTER får de bedste betingelser, og ikke bliver fastlåst af, hvad vi plejer at gøre i en installationsvirksomhed. Det er en anden type virksomhed, og derfor skal rammerne også være anderledes,” siger Lars Mejlby, adm. direktør i SIF Gruppen til TEKNIQ.
Byggeriet er som helhed på vej i ny retning forhold til hvad det traditionelt har været. i de kommende år skal bygninger i langt højere grad kunne indsamle data omkring et hav af forskellige ting, og dette arbejde kræver den helt rette ekspertise, ligesom de nødvendige teknologier hele tiden skal videreudvikles og vedligeholdes.
“Installation er ikke en engangsaffære, det er et vedvarende commitment. BETTER skal skabe vedvarende relationer og være med til at passe bygningerne. Det skal ikke kun installeres, det skal monitoreres – så det kan tilpasses jævnligt. På den måde opnås de bedste energibesparende løsninger,” siger Lars Mejlby.
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne er man da heller ikke i tvivl om, at BMS og CTS-området kan vise sig at få meget stor betydning for hele installationsbranchen.
“De sidste års stigninger i både energipriser og krav til en mere bæredygtig bygningsdrift skaber et stigende behov for automatisering af virksomheders bygningsstyring, der kan gøre bygninger i stand til i højere grad at tænke selv,” siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk