Èn generation er så småt på vej ud af arbejdsmarkedet og en anden er på vej ind. Generation Z kommer med nye tanker, værdier og tilgange til jobbet, og i følge forfatter, ledelskonsulent og ekspert i Gen Z, Karen Christina Spuur, vil det også kræve nye tilgange til lederrollen.
Hver generation har sine særlige kendetegn, når de træder ind på arbejdspladsen. Selvom hvert enkelt individ i sagens natur er forskelligt, så er der ikke desto mindre klare forskellige i måden, eksempelvis Babyboomerne og Generation Z tilgår og ser på det daglige arbejde.
Ifølge Karen Christina Spuur, der er ledelseskonsulent og forfatter til bogen Ledelse på Tværs, ses forskellene blandt andet i generationernes tilgange til de opgaver, der skal udføres på arbejdspladsen.
“Lidt firkantet sagt, så kan man sige, at de ældre generationer i højere grad udfører de opgaver, som de bliver bedt om at udføre, uden alt for meget snak – mens de yngre generationer har en forventning om dialog, feedback og videndeling undervejs. Det kan give et clash på tværs af generationerne, ikke mindst i forhold til lederne,” siger hun.
Tilpasninger
Mange ledere ude i de danske virksomheder er ofte opvokset i en anden tid og med et andet mindset, end de unge Gen Z’ere, der nu begynder at træde ind på arbejdspladserne.
“Jeg var med til at lave et forskningsprojektet på CPH Business, og der kunne vi se, at rigtig mange Z’ere tænker mening på et personligt niveau. Hvordan giver den her arbejdsopgave mening for mig og min udvikling? Hvordan giver den her arbejdsopgave værdi til organisationen eller virksomheden? Det er ikke en tankegang, de fleste ledere i dag er vokset op med,” siger Karen Christina Spuur.
Dermed bliver ønsket om mening kontra opgaveudførelse et af de knudepunkter, som mange danske ledere i de kommende år kan se frem til at kæmpe lidt med på arbejdspladsen.
“Det kan godt være rigtig frustrerende for nogle ledere, der er bare vant til at kunne give opgaverne fra sig, og så bliver de løst. Nu skal de lige pludselig bruge rigtig meget tid på dialog og meningsskabelse og forventningsafstemninger. Det tror jeg, bliver en stor udfordring for mange.”
Samtidig mener Karen Christina Spuur, at der også hviler et stort ansvar på de unge, der kommer ud i deres første rigtige jobs. Her bør man nemlig ikke bare forvente, at tilpasningen kun går én vej.
“Det er en rigtig vigtig pointe. De kan ikke forvente, at arbejdspladsen bare tilpasser sig dem hele vejen genne. Men virksomheden må også hjælpe dem til at forstå, hvordan arbejdspladsen er. Hvad er det for nogle krav, man kan stille? Hvor kan den unge blive imødekommet, og hvor er der ikke mulighed for det.”